Jores Okore vil gerne afsted, men kun hvis det rigtige tilbud kommer

Jores Okore fra FC Nordsjælland havde fodboldmæssigt et fantastisk 2012. Dette medførte at han er kommet tættere på start elleveren på landsholdet og han fik Champions League debut. Disse positive ting, er noget de europæiske storklubber også har opdaget og det får Okore til at føle sig splittet.

– Jeg håber lidt på det, og så alligevel ikke. Jeg står ved en skillevej, for jeg har ikke travlt med at komme ud, men man overvejer det da, når man kan se, hvilke muligheder, der er at håbe på. Men jeg har også en masse at lære, og jeg har det godt i klubben. Det er heller ikke et så godt tidspunkt at forlade klubben midt i en sæson, for jeg vil gerne slutte godt af med dem. Der er en masse ting, jeg skal tænke igennem, før jeg træffer et valg, siger Jores Okore til tipsbladet.dk.

Rygterne har indtil videre lyt på at nogle af giganterne som Juventus og Manchester United skulle være interesseret i at købe det unge danske talent.
Men så længe der ikke kommer nogle konkrete bud, så tager Okore det roligt, han siger selv at det skal være det helt rigtige før at han vil skifte.

– Det tager jeg mig ikke af, for det har min agent og klubben styr på. Hvis det rette kommer for både mig og klubben, vil jeg kigge på det. Hvis ikke er jeg meget tilfreds med at være her, og så fokuserer jeg bare på mit spil, siger Jores Okore, der også tager spekulationerne og diverse klubnavne med ophøjet ro, siger Jores Okore til tipsbladet.dk.

– Jeg gør som jeg plejer at gøre og tager det stille og roligt. Jeg må bare nyde, at det er gået så godt, og at jeg får en masse opmærksomhed. Jeg skal selvfølgelig bruge den opmærksomhed positivt, og forbedre mit spil, så jeg kan præstere. Det tager jeg stille og roligt, fastslår han, for tipsbladet.dk.

Jores Okore fik 5 kampe fra start i Champions League for FC Nordsjælland. I Superligaen har den unge dansker spillet 17 kampe.

In this article