Den danske U18-landsholdsmålmand Thomas Hagelskjær skal fra på mandag af i næste uge træne sammen med engelske Everton, hvor han skal prøve at imponere deres målmandstræner Chris Woods.
I AGF løber der en ungdomsmålmand rundt som er en ombejlet herrer, U19-målmand hos AGF, U18-landsholdsspiller og så træner han ofte sammen med superliga-truppen. Talentet er til at få øje på, det er AGF ikke de eneste til at være bevidste om. Bundesliga-klubben Werder Bremen har allerede haft følerne ude efter den unge målmand og nu er der igen en storklub som rør på sig.
Thomas Hagelskjær skal fra mandag næste uge og frem til fredag træne sammen med engelske Everton, hvor han skal forsøge at imponere den tidligere engelske landsholdsmålmand Chris Woods.
Siden Thomas Hagelskjær fik debut for U16-landsholdet, har det blå hold fra Liverpool haft et par øjne rettet mod Århus.
Klubbens skandinaviske scout Bryan King, som selv har en fortid som topmålmand, har senest overværende Thomas Hagelskjær i nogle af AGFs træningspas på træningslejren i Portugal, hvor den unge målmand imponerede.
-Der er tale om en meget seriøs henvendelse fra Everton, der har et indgående kendskab til Thomas’ målmandskvaliteter. Derfor har vi sagt ja til, at han får denne spændende udfordring, der helt sikkert vil gavne hans udvikling, udtaler sportschef Brian Steen Nielsen, til agf.dk.
Thomas Hagelskjær som har været i AGF i 4 år, forlænget sin kontrakt tidligere i denne måned, så klubben og den unge målmand nu har papir på hinanden til 2015.