Fischer i nedtur

Kun 18-årige Viktor Fischer føler, at han igennem en længere periode har været igennem en fodboldmæssig krise.

Søndag den tredje februar vandt Ajax 3-0 over VVV-Venlo på mål af Siem de Jong, danske Viktor Fischer og Derk Boerrigter. Siden da har den tidligere AGF’er ikke kunne finde vej til nettet og befinder sig derfor i en krise. Trods de manglende mål har offensivspilleren dog startet på banen i alle kampe på nær én siden da, men præstationerne har svunget.

”Jeg synes sådan, hvis jeg skal dele den her sæson lidt op, så sidder jeg lidt i en nedtur lige for tiden. Og det mener jeg på den måde, at jeg havde en god start med gode mål – og mange af dem – og så lige pludselig har der været nogle spillerunder i træk, hvor jeg ikke har scoret, og det har været en lidt træls periode, fordi jeg gerne vil score hele tiden. Så vi kan helt sikkert snakke om de der op- og nedture, som er typiske for unge spillere,” fortæller Viktor Fischer til bold.dk.

Fischer har på seksten kampe i Æresdivisionen scoret seks mål. Den unge Ajax-spiller er for tiden med den danske A-landsholdstrup i Marbella i Spanien, hvor de træner til de kommende landskampe.

In this article