OFFICIELT: UEFA opretter Champions League for U19

Ja, du læste rigtigt. Fra den kommende sæson vil der være en Champions League-kopi for U19-hold. 

Med tilgangen af det store antal af talenter denne sæson er interessen for NextGen Series steget. Klubbernes talenthold er blevet så dygtige og tilskuer-tiltrækkende at FIFA nu har besluttet af oprette et Champions League for U19-hold.

Navnet kommer til at blive UEFA Youth League, og kommer til at fungere på den måde, at de seniorhold der har hold i den rigtige Champions League ligeledes får et hold med i U19-CL.

Den hurtige læser vil derfor allerede nu tænke på danske FCK, og ja, FCK’s U19-hold får også et hold med i U19-udgaven. I FCK-lejren regner man i den forbindelse med at afvikle ungdomskampene enten aftenen før eller eftermiddagen op til FCK’s senior-CL. Kampene vil dog ikke blive afviklet i Parken men derimod på Østerbro Stadion eller Frederiksberg Idrætspark.

U19-udgaven får den enkelte forskel fra originalen at der i knald eller fald-fasen kun vil blive spillet en enkelt kamp, og at der dermed ikke vil være nogen returkampe.

U19-CL vil blive kørt i to sæsoner, hvorefter UEFA vil genoverveje det.

I FCK glæder CV sig til U19-Cl.

– UEFA Youth League er et meget spændende initiativ, som vi hilser velkommen i F.C. København. Det er et stort match for vores U19 spillere, som i den grad vil blive testet på allerhøjeste niveau, og det er den slags oplevelser, som kan videreudvikle dem, fortæller FCK’s sportsdirektør, Carsten V. Jensen, til klubbens hjemmeside.

– Så selv om der venter vores dygtige folk i School of Excellence et stort stykke arbejde, så glæder vi os til denne ekstra udfordring i forbindelse med næste sæsons Champions League kvalifikation, slutter CV.

In this article