Okore indrømmer: Chelsea bød i januar

Okore
Okore

Nu indrømmer Jores Okore selv at Chelsea bød på ham i januar.

Efter et par stærke sæsoner er interessen steget for forsvaren, som er blevet sat i forbindelse med blandt andet Aston Villa. Tidligere i dag skrev vi at Okore angiveligt skulle have sagt nej til London-klubben Chelsea, hvilket landsholdspilleren selv bekræfter og tilføjer at det dog var en svær beslutning, at afvise Premier league-mandskabet.

“Det var svært at sige nej til Chelsea, men min største drøm er at spille fodbold, og hvis jeg skiftede til Chelsea, ville der ikke være meget udsigt til at spille. Derfor vægtede jeg spilletid over penge. Måske kan jeg tænke på pengene senere i karrieren. Jeg vil rigtig gerne spille for Chelsea, men jeg tror på, at jeg nok skal komme derhen på et andet tidspunkt, hvis jeg fortsætter med at udvikle mig,” siger Jores Okore til DR Sporten og uddyber:

“Jeg vil hellere spille i en mindre klub og få spilletid end at være i en større klub, hvor jeg ikke kan få spilletid på førsteholdet. Det skal være et sted, hvor jeg får lov til at spille og ikke ligger nummer fire eller fem i forsvars-køen. Der kan godt ske noget i løbet af sommeren – men jeg tager det først efter landsholdsturen.”

Udover de to førnævnte klubber har også storklubben Manchester United været sat i forbindelse med FCN-spilleren, som med stor sandsynlighed forlader det nordsjællandske denne sommer.

 

In this article