Cornelius: Samarbejde med Vetokele er rigtig fint

Andreas Cornelius er tilbage i Superligaen og her nyder han godt af samarbejdet med angrebsmakkeren Igor Vetokele

FC København møder i dag Randers i Parken og her er den hjemvendte søn Andreas Cornelius tilbage efter sin karantæne. Forventningerne til opgøret er ikke små for danskeren, der også nyder godt af samarbejdet med sin belgiske angrebskollega Igor Vetokele:

“Det bliver en god kamp, hvor vi igen skal vinde i Parken foran alle vores støttende fans mod et Randers-hold, der vil kæmpe voldsomt. De er svære at spille imod, når de spiller for overlevelse, men omvendt er der også en grund til, at de ligger, hvor de ligger i tabellen, og i Parken så skal vi jo slå alle hold. Mit samarbejde med Igor er rigtig fint. Vi er to forskellige typer, og det gør, at vi kan spille på mange strenge. Vi supplerer hinanden godt. Selvom jeg er stor, så har jeg stadig noget hurtighed, og selvom Igor ikke er så stor, så er han fysisk stærk og ret hurtig. Jeg er glad for den forståelse, vi har for hinandens spil,” fortæller Andreas Cornelius til FC Københavns hjemmeside.

Efter transferen tilbage til FCK har Cornelius spillet to kampe og scoret et enkelt mål. Grunden til at den store angriber ikke har spillet mere er fordi han modtog et rødt kort i FCK’s 5-1 nederlag til FC Midtjylland. Kampen mod Randers fløjtes i gang klokken 17.

In this article