Frederik Sørensen indleder i dag off-season-træningen i Juventus sammen med blandt andre Carlos Tevez, Fernando Llorente og Sebastian Giovinco.
Men efter Bolognas nedrykning fra Serie A har Juve denne sommer købt Bolognas halvpart af Sørensen tilbage, så man nu ejer ham 100%. Mange har dog blot set det, som et træk i, at man hurtigt vil skippe danskeren videre.
Men er der alligevel en chance for, at Frederik Sørensen alligevel ikke har haft sin sidste optræden på Juventus Stadium?
Når Juventus i eftermiddag indleder off-season-træningen i Vinovo, er Sørensen nemlig blandt de 27 spillere som træner Antonio Conte har ønsket at se møde op. Med af prominente navne er blandt andre Carlos Tevez, Fernando Llorente, Sebastian Giovinco, Angelo Ogbonna og Simone Padoin.
Det skal dog noteres, at de spillere, der har optrådt ved VM i Brasilien ikke møder op, da de stadigvæk har ferie. Derfor er det ikke Juventus’ førsteholdstrup, som Sørensen i eftermiddag støder ind til.
Frederik Sørensen har denne sommer været rygtet til blandt andet Lazio, Atalanta, Rubin Kazan, Dynamo Kiev og Werder Bremen.