Den danske angriber, Ken Ilsø, er blot 27 år, men har til trods set lidt af hvert som fodboldspiller. Senest tog han turen østpå for at finde personlig frihed, efter et mislykket ophold i Tyskland. Dette er et forsøg på at skitsere Ken Ilsøs rutschebanetur af en fodboldkarriere.
Kritikken var ikke til at tage fejl af, da Bochum-træner Peter Neururer skulle tilkendegive sin mening om Ken Ilsø, efter at Ilsø i marts måned fik ophævet sin kontrakt hos den vesttyske klub.
”Ilsø er den mest forfærdelige karakter, jeg har oplevet i min karriere”, sagde han dengang til Bild ifølge Tipsbladet.
Ken Ilsø kunne ikke forene sig med den karakteristiske tyske disciplin, og anmodede om at få sin kontrakt ophævet, for så for alvor at drage på eventyr hos kinesiske Guangzhao R&F.
Ken Ilsøs fodboldeventyr startede dog langt tidligere. Allerede som 17-årig pakkede han kufferten fra omklædningsrummet i BK Frem, og drog til hollandske SC Heerenveen, hvor han gik for at være et af de største talenter i dansk fodbold. Her blev det dog kun til én enkel kamp, samt et år som lejesvend hos FC Zwolle, og så drog Ilsø tilbage til de danske rammer. Denne gang var det dog ikke den københavnske hjemstavn, som stod på menuen, men derimod et langt mere succesrigt ophold hos SønderjyskE. Her blev det til 2 sæsoner med 52 kampe og 12 mål til følge. Derudover blev Ilsø udtaget til det danske A-landshold, selvom spilletid ikke blev aktuel. I 2009 gik turen en anelse nordpå til FC Midtjylland. Her blev det dog ikke til den store succes, da Ilsø iflg. ham selv, ikke passede ind i midtjydernes taktiske oplæg.
“FCM ledte efter en spiller, der kunne løbe rundt om Frank Kristensen og løbe i dybden. Det passede jeg ikke ind i”, udtalte han i 2011 til tipsbladet.dk
Ken Ilsø så gerne sig selv som det offensive udgangspunkt på banen, en rolle, han i højere grad fik muligheden for at udfylde i SønderjyskE, hvor daværende træner, Carsten Broe, velvilligt tog chancen med Ilsø som ”enganché”, den frie rolle lige bag spidsangriberen.
Da FC Midtjylland og Ken Ilsø viste sig som et mismatch, tog Ilsø efter halvandet år i det midtjyske af sted på sin anden udenlandsrejse. Tyske Fortuna Düsseldorf, der dengang nød livet som Bundesliga-klub, stod klar med en lejeaftale, og da Ilsø greb chancen med 7 mål i 15 kampe, gjorde tyskerne brug af købsoptionen på 300.000 €, og hentede angriberen på en permanent aftale. Da Fortuna to år senere rykkede ud af Bundesligaen, løb Ilsøs kontrakt ud, og tiden på ESPRIT Arena var forbi. Ken Ilsø måtte endnu engang på klubjagt.
I sommeren 2013 stod VfL Bochum fra 2. Bundesligaen klar med kontrakt. Klubben havde fået Peter Neururer, der tidligere havde trænet klubben med stor succes, tilbage som cheftræner, og Ken Ilsøs offensive evner blev fundet attraktive for Bochum, der sæsonen forinden var endt på en skuffende 11. plads i ligaen. Ken Ilsø blev dog ikke svaret på Bochums problemer. Den rodløse angriber havde svært ved at spille under Neururers disciplinerede ledelse, hvor ”frihed under ansvar”-mantraet var en by i Rusland. Situationen mellem Ilsø og Neururer udviklede sig så problematisk, at hans kontrakt blev ophævet med øjeblikkelig virkning midt i sæsonen 2013/14. Igen stod Ken Ilsø uden kontrakt, og kufferten blev pakket på ny.
Denne gang kunne Holland eller Tyskland ikke gøre det for Ken Ilsø. Han savnede frihed, og måtte lægge den tyske mentalitet på afstand. Derfor var det perfekt, da kinesiske Guangzhao R&F, på trods af det frygtede, militante styre i Kina, tre uger efter bruddet med Bochum stod klar med en kontrakt. Ilsø havde studeret kinesisk på Aarhus Universitet, og det kinesiske eventyr var en perfekt mulighed for danskeren.
”Jeg kunne ikke identificere mig med de værdier, der var til daglig i Tyskland. Jeg kunne mærke, at jeg ikke var mig selv tro, jeg ville noget andet. Det havde ikke kun noget med Bochum at gøre, jeg kunne mærke, at der var en eventyrdel, der blev vigtigere og vigtigere for mig. Både menneskeligt og som fodboldspiller”, udtalte Ilsø til BT efter skiftet.
Den storsatsende klub havde netop ansat velkendte Sven-Göran Eriksson, og havde danske Mads Davidsen som assistenttræner. Det vakte dog manges opsigt, at kontraktlængden kun var på ét enkelt år. Skulle Ilsø ikke forsøge at slå rødder i en klub, og satse på kontinuerlig succes? Ilsøs svar entydigt var ”nej”. Danskeren havde vægtet friheden højere, og ville ikke binde sig længere end ét år.
Det blev der heller ikke brug for. Efter blot 3 måneder var det kontraktuelle uheld igen ude efter Ken Ilsø. Guangzhao søgte en spiller, som kunne spille spidsangriberen, en rolle, som Ilsø ikke gjorde sig i. Som konsekvens af dette, udnyttede klubben en klausul i den ellers korte kontrakt, og ophævede kontrakten med Ken Ilsø efter blot 3 måneder i maj måned. På trods af den umiddelbart kritiske situation, var Ilsø dog efter bruddet ved godt mod:
”Jeg har haft 3 spændende og lærerige måneder i Guangzhou. Jeg har været enormt glad for at være der, og har været med til at løfte holdet, lave mål og være kampafgørende i ligaen”, skrev han på sin egen rejseblog still-tripping.dk.
Historien om Ken Ilsø, er altså historien om en eventyrlysten offensivspiller, som stadig har til gode at være i en klub i mere end 2 år. Ilsø selv bebuder, at han har tænkt sig at blive i det asiatiske. Han har prioriteret friheden frem for alt, og mon ikke den berejste angriber snart er at finde et nyt, spændende sted? Beskeden på Ken Ilsøs førnævnte blog er i hvert fald ikke til at tage fejl af:
”Jeg er stadig tripping”.