Asiatisk mesterhold ude efter OB’er

 

OB-forsvarer Kasper Larsen er på ønskelisten hos mestrene fra den bedste række i Kasakhstan

OB’eren Kasper Larsens præstationer har tiltrukket interesse fra udlandet, det bekræfter hans agent Michael Bolvig overfor BT. Interessen kommer dog noget utradionelt fra Asien og nærmere betegnet Kasakhstan, hvor mestrene af den bedste række i landet, Astana, har et godt øje for den blonde fynbo. At interessen kom helt fra Kasakhstan kom også bag på Larsens agent:

”Den delegation, vi taler med, har gjort deres hjemmearbejde godt og identificeret Kasper som en spiller med potentiale, der kunne bygges videre på. Det er klart, at man lige studser lige, når der kommer en henvendelse helt fra Kasakhstan, men de vil gerne have unge, dygtige vesteuropæiske spillere over, som gerne være ’first movers’, så andre spillere kan se, at det altså ikke er farligt at tage til Kasakhstan,” fortæller Michael Bolvig til BT.

Bolvig ville i interviewet ikke kommentere på om en eventuel handel er undervejs.

Kasper Larsen fik debut i Superligaen i 2012 og har siden da fået 73 kampe i ligaen for OB. Fynboens kontrakt med ”Striberne” udløber i sommeren 2016.

In this article