Medie: Bayern vil leje Højbjerg ud i halvandet år

 

Bild skriver, at Bayern München er klar til at sende Pierre-Emile Højbjerg væk indtil sommeren 2016.

Hvis Bayern München lejer Pierre-Emile Højbjerg ud i januars transfervindue, så er det ikke sikkert, han kommer tilbage til de tysk mestre, når sæsonen er ovre.

Den tyske avis, Bild, skriver nemlig, at Bayern er klar til at leje danskeren ud i halvandet år, og ifølge mediet, er det de to Bundesliga-klubber Augsburg og Hannover 96, der fører kampen om midtbanespilleren.

Højbjerg har ikke lagt skjul på, at han for en periode vil væk fra Bayern München. Han vil gerne have mere spilletid, og eftersom konkurrencen er hård hos den tyske gigant, så kan et lejeophold være løsningen.

In this article