Højbjerg: Augsburg er perfekt

Pierre-Emile Højbjerg har startet godt i Augsburg, og selvom danskeren blot er i Augsburg for at udvikle sig, mener han, at det er en perfekt klub.

Efter ikke at have fået nok spilletid i Bayern München, er Pierre-Emile Højbjerg blevet udlånt til Augsburg i foråret. Her er danskeren startet godt ud, og lavede både en assist og fik tre point i sin første kamp.

Selvom Højbjerg ved, at han blot er i Augsburg for at udvikle sig, er han ret vild med klubben.

– Jeg er 19 år gammel, og jeg skal jo tilbage til Bayern Müchen, men jeg er stadig under udvikling og Augsburg er en perfekt klub. Træneren kan forbedre mit spil, og det er derfor jeg er kommet hertil, siger Højbjerg til Eurosport.

Pierre-Emile Højbjerg kom til Bayern München fra Brøndby IF i 2012, og har siden da fået debut for både U21- og A-landsholdet.

In this article