Det 20-årige angrebstalent, Viktor Fischer, gjorde lørdag comeback for Jong Ajax i den næstbedste hollandske række, efter en skadesperiode på 13 måneder.
Den danske angriber, måtte se sig slået af De Graafschap på udebane med et 0-3 nederlag. Fischer spillede de første 45 minutter og lod sig udskifte ved pausen ved stillingen 0-1.
Viktor Fischer har været ude i næsten 13 måneder, efter at han den 23. februar 2014 pådrog sig en baglårsskade i en ligakamp mod AZ Alkmaar.
I begyndelsen lød meldingen på en forholdsvis kort pause, men det endte med, at Fischer to måneder senere måtte gennemgå en operation for at få ordnet en overrevet sene i baglåret. Fischer vendte tilbage på træningsbanen i Ajax 13. februar.
Den unge dansker er tidligere blevet nævnt som et af Europas største angrebstalenter, og i 2012 fik han sin debut på det danske A-landshold i en venskabskamp ude mod Tyrkiet.
Samlet er det blevet til seks A-landskampe, og har stadig sit første landaholdsmål til gode.