En sikker 2-0-sejr mod Island, har sendt det danske U/17-landshold endnu tættere på EM.
Begge hold havde masser på spil, da Island og Danmark tørnede sammen i en afgørende EM-kvalifikationskamp søndag aften.
Island kunne blot nøjes med et enkelt point for at gå videre til Elite Round, mens de danske drenge skulle sejre.
Danskerne så dog ud til at have det svært mod et kompakt islandsk forsvar, og det betød at Island ved pausen, var det hold der stod med den ene fod i Elite Round.
I anden halvleg kæmpede danskerne sig dog tættere på, og da først Andreas Bruus og så Jeppe Okkels i kampens sidste minut scorede for danskerne, blev kampen lukket.
2-0-sejren over Island betyder, at Danmark altså kvalificerer sig til Elite Round, hvor de altså skal spille de sidste kval-kampe. Der trækkes lod til Elite Round-grupperne til december.