Kampreferat: Danmark U/16 presset ned af Ungarn

Danmarks U/16-landshold spillede tirsdag aften deres første kamp sammen i år, som var en venskabskamp mod Ungarn, som var taget hele vejen til Skive.

I den første af to venskabskampe mod Ungarn, tabte det danske U/16-landshold et bittert nederlag på 2-0. De ungarske spillere var hurtigt efter det første fløjt nede ved Danmarks mål, men det var ikke noget, som det danske forsvar ikke kunne klare. Bolden røg hurtigt op i den anden ende, og inden der var spillet fem minutter, havde spidsangriberen Nicolai Baden Frederiksen haft to chancer foran det ungarske mål.

Danmark var i store træk det bedste hold i første halvleg, selvom Ungarn kæmpede godt i mod, og fik arbejdet sig til et par chancer, som det danske forsvar og målmand, Mads Hermansen, dog fik forsvaret godt.

Benjamin Hvidt stod ganske fint på midtbanen sammen med Christian Tue, der dog havde en knap så god dag på banen. Ungarn var dog holdet, som kom foran fem minutter før pausen, som nogle måske ville mene var en smule ufortjent, da Danmark ikke rigtigt havde gjort noget forkert.

Ungarn lagde også hårdt fra start i anden halvleg, da de skiftede hele fem nye spillere ind på banen, hvor Danmark ikke foretog sig nogle ændringer lige med det samme. Det skulle de måske alligevel have gjort, da Ungarn efter kun to minutters spil bringer sig foran med 2-0.

De fik hurtigt lagt et hårdt pres på danskerne, som aldrig fik lov til at vriste sig ud af det igen i anden halvleg. Selvom danskerne foretog ændringer og Ungarn gjorde det samme, ændrede det ikke udfaldet for kampens resultat, der blev et ærgerligt nederlag til danskerne, der måtte erkende, at Ungarn var bedre og stærkere i anden halvleg. Danmark fik dog kreeret flere chancer til sidst, og kunne godt have reduceret til 2-1 på den ene, men det skete ikke.

Næste gang de to hold mødes er torsdag formiddag klokken 10 i Vildbjerg.

Top