Odense Boldklubs U/19-hold måtte se sig besejret af en dødbold, i weekendens kamp mod Esbjergs ditto.
Odense Boldklub mødte det daværende tophold Esbjerg fB, den 3. oktober, søndag. Kampen viste sig at være så svær for Odense som forventet, idet Esbjerg, der havde scoret ni mål i de forhenværende to målrige kampe, var de sejrrige i opgøret med det fynske hold, der har hjemme i TREFOR Park.
Kampens første mål kom blot fem minutter inde i kampen, og var i Esbjergs favør. Kampens intensitet blev dog ikke forringet, da Odense Boldklubs U/19-hold gjorde alt i deres magt for at indhente Esbjerg.
Og det gjorde de.
Fire minutter inde i anden halvleg tog Odenses Jacob Buus et løb hen ad højrekanten og lagde et præcist indlæg, som Rasmus Skovgaard – med et hovedstød – eksekverede i nettet. Herefter fortsatte fynboerne presset i jagten på en føring, men måtte efter 65 minutter se hjørnesparket være den afgørende faktor.
Et hjørnespark i Esbjerg fBs fordel viste sig at være det afgørende, idet en Esbjerg-spiller efter at have fintet sin modspiller skød bolden i nettet. Resultatet var nu 1-2, og slutresultatet ligeledes.
Odense Boldklubs U/19-hold møder Lyngby Boldklub i deres næste ligakamp, den 10. oktober. Esbjerg er nu at finde som to’er, mens man skal kigge ned mod enden af tabellen for at finde OBs U/19-hold på en 11. plads. Det er der dog god mulighed for at lave om på i kampen mod Lyngby, som er at finde på ottendeplads med blot ét points forskel fra Odense.
Odense Boldklub har nu en målscore på seks mål scoret, og ti indkasseret – altså samme antal indkasserede mål som Esbjerg fB, og ét færre end de kommende modstandere fra Lyngby.