Nicklas Røjkjær strålede påny: To mål mod AGF i derbysejr

Silkeborg har været en af sæsonens helt store overraskelser i U/19 Ligaen, og lørdag fortsatte deres gode sæsonstart. 

Her skulle de rødklædte nemlig op i mod lokalrivalerne fra AGF – et hold som var kommet knap så godt fra start.

Med en af sæsonens helt store profiler, Nicklas Røjkjær, i spidsen, kom Silkeborg flyvende ud til kampen. Allerede efter 20 minutter var hjemmeholdet i front, da netop Røjkjær havde udnyttet Tobias Olesens oplægs, og scoret til 1-0.

AGF fik dog udlignet, og sat en stopper for den imponerende Silkeborg-start, da Lucas Jackson Møller reducerede.

Men det var kun for en periode, at De Hvi’e havde styr på Nicklas Røjkjær og co. Inden pausen sparkede Røjkjær sit syvende sæsonmål ind til pausestillingen 2-1.

I anden halvleg var det mere jævnbyrdigt, men Silkeborg indledte en skarp slutspurt, da henholdsvis Mikkel Koustrup og Mads Emil Madsen sparkede to kasser ind for hjemmeholdet til 3-1 og 4-1.

Sejren sender Silkeborg op på en midlertidig tredjeplads, mens AGF fortsat ligger på en ottendeplads. De kan dog overhales af både Lyngby og Brøndby, der fortsat har en kamp i hånden.

 

In this article