
Formstærke Lyngby vandt en jævnbyrdig U/17-kamp mod Vejle med 0-3. Emilio Sørensen scorede i anden halvleg to mål på tre minutter, og dræbte reelt al spænding i opgøret.
De hænger i den tunge den af tabellen, Vejle. Østjyderne kom til kampen mod Lyngby med en 5-1-afklapsning mod Randers, og selvom det var tre uger siden, at den kamp havde fundet sted, var der alligevel ikke meget der tydede på at Søren Lykkes mandskab ville slå det sjællandske tophold.
Derfor var det en lille overraskelse, at første halvleg var en helt lige forestilling. Chancerne var få, og spillet var ligeligt fordelt mellem hjemme- og udehold. Med to minutter tilbage af første halvleg dummede værternes Nikolaj Lebæk sig, da han begik straffespark.
Fra 11-meterpletten var de kongeblås Rasmus Beyer sikkerheden selv og passerede Frederik Kallesøe i VB-buret – 0-1 efter første halvleg.
Anden halvleg var fortsat jævnbyrdig, og det kunne gå til begge sider. Værterne fik noget tvivlsomt underkendt et mål for offside, men i stedet for at ærgre sig over den kontroversielle situation, tilkæmpede Arbnor Mucolli sig et straffespark. Midtbanedynamoen tog sig selv at sparket, men i to omgange klarede U/17-landsholdsmålmanden i Lyngby-målet, Oskar Snorre.
Herefter lukkede VB’s unge spillere i to minutter øjnene, og da de efterfølgende åbnede dem, var de bagud med 0-3 og kampen reelt afgjort. Der er i U/17 Ligaen ikke plads til at tage sig en sådan blunder, som den Vejle foretog sig i en kort periode af anden halvleg.
Emilio Sørensen scorede begge mål for gæsterne, som endte med at løbe med sejren. Kampen sluttede 3-0, og efter kampen stod Vejle-lejren med en noget tom følelse. Hvordan kunne man tabe 3-0, når man var lige på stort set alle parametre?
Den berømte forskel på top og bund er måske svaret på det spørgsmål.