FCM sejrede sikkert i U/17-opgør mod Brøndby

Brøndby IF og FC Midtjylland mødtes i et U/17-opgør i forrige weekend. Kampen endte i en 1-0 sejr til de jyske gæster.

FC Midtjylland havde endnu ikke vundet en kamp på udebane for sæsonen, hvorfor kampen mod de forsvarende mestre fra Vestegnen lagde op til en vigtig og intens kamp.

Og intens – dét blev den.

Der var, i første halvleg, godt pres fra begge lejre, hvor de jyske gæster havde overtaget, når det kom til spillet i den sidste tredjedel af feltet. Her kom de frem til to chancer, hvor afslutningerne ikke bar frugt. Dette var også grunden til, at holdene gik til halvleg med 0-0 som resultat.

Da der var spillet godt en halv time af anden halvleg, blafrefe nettet for første gang i kampen. Noah Iversen, der fem minutter forinden blevet skiftet ind, var umarkeret på et hjørnespark, hvor han sikkert headede bolden i nettet. 1-0 til gæsterne efter 65 minutters spilletid.

Brøndby forsøgte at spille sig igennem et solidt FCMidtjylland-forsvar, dog uden held, idet gæsterne blev de sejrrige i opgøret.

Målscoreren, Noah Iversen, assistet af Christian Tue Sørensen, skulle ikke bruge mere end fem minutter på banen for at score kampens enlige mål, der sikrede FC Midtjylland tre point samt en tredjeplads i U/17 Ligaen, mens Brøndby IF indtager en syvendeplads.

In this article