Talentopsummering, Runde 22 – Alka Superliga 2015/16

Embed from Getty Images

Vi er 22 runder henne og det spidser til i guldkampen. Her er et resume over de danske talenters præstationer i Superligaen i denne runde.

Dramatik i det nordjyske.

Der var spænding til det sidste, da de to nordjyske hold AGF og AaB tørnede sammen på sidstnævntes hjemmebane.  Et brændt straffespark, selvmål og en keeper-scoring var de mest bemærkelsesværdige momenter fredag aften. Hjemmeholdet er ikke helt kommet i gang efter årsskiftet og i dag kunne de igen gå skuffet hjem, selvom det ellers startede godt, da Nicolaj Thomsen, 22, assisterede til Lukas Spalvis mål. Bedre blev det faktisk da Jens Jønsson, 23, scorede selvmål i overtiden, men det var stadigvæk ikke helt nok. For to minutter senere, i fem minutters overtid, pandede en helt uventet mand bolden i kassen til udligningen. AGF-keeper, Steffen Rasmussen, reddede nemlig dagen da den 33-årige keeper stod helt fri i det lille felt og scorede til 2-2. Uventet, men fantastisk underholdning til at gå til weekenden på. 2-2 i Aalborg.

OB fortsatte stimen mod tamt Hobro-mandskab.

Det er ikke just sjovt at være Hobro-spiller i denne sæson, da man ligger håbløst sidst og taber kampe på stribe. Sidst man spillede hjemme blev man udslettet af den nærmeste nedrykningskandidat fra Viborg med 0-6, og lørdag tabte man endnu en gang da formstærke OB gæstede det jyske. OB kommer med masser af selvtillid efter syv point i årets første tre kampe og ligner et hold der er klar til at kæmpe med i toppen igen. Derfor stod det også klart at fynboerne var favoritter, hvilket de også beviste da man slog Hobro med 2-0. Göckan Kaya, 20, var tilbage i start-11´eren for at bringe noget energi ind i holdet igen, men modstanderen var bare stærkere. Jacob Barrett Laursen, 21, hos fynboerne havde kæmpet sig ind i fynboernes startopstilling og derfor havde man rykket islandske Ari Skulason op på den højre midtbane. Ikke en disposition der virkede negativt overhovedet da man formåede at holde nullet. Imens at defensiven kører, virker det også supergodt i den anden ende da fynboernes forreste tre, Rasmus Falk, Rasmus Festersen og A.K. Jacobsen virkere godt sammen for tiden. Den først- og sidstnævnte scorede målene for OB, der vandt med 2-0 i Hobro.

19-årigt kanonhug holder SønderjyskE inde i guldkampen.

Selvom at FC København er stukket lidt af i toppen kæmper flere hold en kamp om de næste pladser dernedad og søndag udkæmpede to andre guldkandidater en kamp hvor føringen skiftede hold undervejs. I Haderslev gæstede FC Midtjylland SønderjyskE hvor de to hold kæmpede en hård kamp om at holde fast i Københavnerne i toppen. SønderjyskE har været denne sæsons helt store overraskelse, og søndag fortsatte de af samme sti da de leverede et flot comeback og sikrede en 3-2-sejr mod de forsvarende mestre. En speciel dag var det også for 19-årige Mikkel Hedegaard der i sit blot tredje minut på banen i denne sæson, hamrede kuglen i nettet fra en afstand noget nær 25 meter fra kassen, og afgjorde sagerne til 3-2. Hjemmeholdet var ellers nede med 0-2 allerede efter 20 minutter, men formåede alligevel at få vendt skuden og hive en sejr i land.

Viborg fortsatte god form i Randers.

Randers FC led søndag under den samme skæbne som flere andre hold, da Viborg var på besøg. Viborg kom fra et godt resultat mod topholdet SønderjyskE og, før det, en storsejr mod de direkte rivaler i nedrykningskampen, Hobro IK. Nedrykning i Viborg er dog højst usandsynligt efter de flotte resultater efter årsskiftet. Imens Viborg kom med selvtillid, er Randers FC ramt særdeles anderledes efter en halvskidt start på 2016, både på og udenfor banen. De to unge midtbanespillere Nicolai Poulsen og Lukas Lerager, begge på 22, var med fra start for deres respektive hold, men det var altså Lerager og Viborg der nuppede alle tre point da man vandt med 3-1 efter en storartet præstation.

Ingen kære Mor for FC København.

Dansk/tyrkiske Emre Mor fejrede søndag sin nylige udtagelse til det tyrkiske U/21-landshold med en scoring mod rivalerne fra det østlige sjælland. FC København var på papiret favoritter, men heldigvis spilles det smukke spil ikke på en blok. Træner Kasper Hjulmand kæmper for at få det gamle FC Nordsjælland som vandt mesterskabet i 2012, og glimter af spillet fra 2012 hjemsøgte FC København denne søndag aften. Emre Mor, 18, scorede sit andet mål i år efter assist fra Emiliano Marcondes, 21. Kort før tid lukkede Tobias Mikkelsen kampen med sin scoring til 2-0 og dermed går tigrene fra Farum fra hjemmebanen med et flot resultat mod etterne fra FC København.

Målløs kamp på vestegnen.

Brøndby IF var små favoritter da de hjemme tog imod Esbjerg fB der er startet ok i 2016. Kampen var bare meget jævnbyrdig og derfor blev der ikke scoret selvom der var små optræk til det. Jeppe Højbjerg, 20, og Jeppe Brinch, 20, var begge med i startopstilligen for Esbjerg fB, hvilket også var fuldt fortjent efter en god start på denne anden halvsæson. Christian Nørgaard, 22, erstattede Rodolph Austin der var tilbage fra sin skade, men den 22-årige midtbanemand kunne ikke ændre på det uafgjorte resultat.

2/3-dele af sæsonen er nu spillet og FC København er stukket af i toppen med seks point ned til SønderjyskE og yderligere tre ned til AaB. Der er kun fire point fra OB på sjettepladsen til AaB på andenpladsen, hvilket tegner rigtigt godt til den kommende slutspurt og kampen om medaljer. Hobro ligner mere og mere en nedrykker efter et nyt nederlag til OB på 0-2.

 

 

In this article