U/19-spiller med afgørende scoring for FC Nordsjælland i reserveholdsturneringen

Da FC Nordsjællands reservehold mødte Esbjerg fBs ditto i reserveholdsturneringen tirsdag eftermiddag var det med tydeligt islæt af ungdom

I startopstillingen hos FC Nordsjællands reservehold kunne man finde to af klubbens ungdomsspillere, da man hjemme på Farum Park tog imod reserveholdet fra Esbjerg fB. Derudover var tre andre U/19-spillere med i truppen hos FC Nordsjælland.

De to unge spillere som fik chancen fra start var forsvarsspilleren Erik Bertelsen og midtbanespilleren Christian ’TK’ Køhler. Foruden de to hed de tre, fra start bænkede, U/19-spillere Oscar Hartkops, Martin Frese og Daniel Skov.

Med 1-1 som resultat ved pausen, var kampen endnu åben. Stillingen blev dog hurtigt ændret til 2-1 i hjemmeholdets favør. Herefter sendte Christian Køhler en knivskarp stikning bagom rækkerne på Esbjergs forsvar, hvor Martin Frese med en iskold afslutning satte sit præg på kampen og ændrede stillingen til 3-1. Dermed udnyttede Martin Frese den mulighed der var ham givet af trænerstaben.
Kampen endte 4-1 til FC Nordsjælland.

20-årige Christian Køhler har endnu ikke fået nogle Superliga-kampe i denne sæson men er indregistreret som en del af Superliga-truppen. Det kan hverken Erik Bertelsen, Martin Frese, Oscar Hartkop eller Daniel Skov bryste sig af, men med stabile præstationer, kan muligheden sagtens byde sig.

In this article