Sammenlagt har Christian Kudsk og Agon Mucolli spillet 11 kampe for Vejle Boldklub i denne sæson – det kan søndag blive udvidet
Forud for sæsonen gav Vejle Boldklub hele syv af klubbens U/19-spillere chancen for at træne med førsteholdet. Det blev gjort som et led i forberedelserne til den på daværende tidspunkt kommende sæson, og for at understøtte den i forvejen stolte tradition for talentudvikling, som findes i Vejle Boldklub.
Den mulighed blev særligt grebet af Christian Kudsk og Agon Mucolli. Ingen af de to fik spilletid i sæsonens første kamp i 1. Divisionen mod Fremad Amager, men var begge med i truppen. Det blev efterfølgende bedre og særligt landsholdsfløjen Christian Kudsk har fået spilletid. Den eksplosive fløjspiller har således kun misset spilletid i to kamp indtil videre i sæsonen, og sågar startet inde i fem kampe. Helt så godt er det gået for Mucolli endnu. Det skal dog ikke tage noget fra, at den blot 17-årige midtbanespiller allerede i sidste sæson fik førsteholdsdebut, og i denne sæson har opnået sporadiske indhop.
Søndag hedder modstanderen så FC Fredericia. Et lokal brag hvor det må forventes at se unge vejlensere i aktion, når kampbolden første gang ruller klokken 13:45.
Christian Kudsk og Agon Mucolli forlængede sidste sommer hver deres kontrakter med Vejle Boldklub. I den forbindelse bandt Kudsk sig til klubben frem til sommeren 2018 og Mucolli til sommeren 2017.