Toni Kroos lægger støvlerne på hylden efter en succesrig karriere, og ifølge Real Madrid-cheftræner Carlo Ancelotti er han én af de største midtbanespillere.
Real Madrid tog afsked med 34-årige Toni Kroos lørdag aften, da holdet mødte Real Betis i La Liga.
Tyskeren spillede sin sidste kamp på Santiago Bernabeu, og efter opgøret satte Carlo Ancelotti nogle ord på den tyske Real-legende.
Bernabeu gav ham den afsked, han fortjener. Det har været en følelsesladet aften,” sagde Real-cheftræneren til Marca og fortsatte:
“Han har været en af de største midtbanespillere med masser af kvalitet og en fantastisk karakter,” udtalte Ancelotti.
“Han har altid spillet for holdet og lagt sit ego til side. Vi har været heldige at have ham i 10 år,” lød det fra cheftræneren.
Toni Kroos kan stadig nå at vinde endnu et trofæ med Real Madrid, som skal spille Champions League-finale mod Borussia Dortmund.
Foto: Shutterstock