Nedrykningstruet dansker: Stor optisme

Skærmbillede 2013-05-02 kl. 20.44.07

Jannik Vestergaard

 

Unge Jannik Vestergaard spiller til dagligt for Bundesligaklubben TSG 1899 Hoffenheim, som for tiden er meget nedrykningstruet. Humøret er dog højt i klubben.

Hoffenheim ligger under stregen i den bedste tyske række, men siden at klubben sidste måned ansatte ungdomstræner Markus Gisdol som cheftræner er tingene bestemt begyndt at gå den rigtige vej for de blåtrøjede tyskere. Spillerne har talt om Gisdol meget positivt og giver ham en stor del af æren for klubbens nuværende optur. Danske Jannik Vestergaard hopper med på vognen med positive udtalelser:

”På trods af vores position har vi en stor selvtillid. Hvis man ser bort fra Leverkusen-kampen, hvor vi fik ørene i maskinen, men også var en mand i undertal i over en time, så har vi fået gode resultater og spillet noget rigtig god fodbold. Der er kommet en helt anden glæde i træningen. Jeg kan sgu ikke lige sætte fingeren på grunden, men der hersker en god stemning, og vi har det sjovt til træning. Vi træner hårdt, og vi giver den altid fuld gas. Men det er sjovt, og vi har det godt med hinanden. Så lige nu er der stor optimisme,” fortæller Vestergaard overfor bold.dk.

Jannik Vestergaard har efter nytår også fået en hel del spilletid og endda en del kampe med fuld tid. Hoffenheim er at finde på Bundesligaens syttendeplads med tre point op til stregen.

In this article