Avis: Her er gennemsnitslønnen i Superligaen

Foto: Dejan Obretkovic

En Superliga-spiller i gennemsnit 1,25 millioner kroner om året. Det er det beløb, Ekstra Bladet anslår, efter gennemsnitlønnen i den bedste danske række er steget lidt efter nedskæringen til 12 hold. 

Lønnen i Superligaen har ligget på et rimelig stabilt niveau i de seneste år, men en mindre lønfremgang er dog alligevel at spore i Ekstra Bladets beregninger.

Avisen anslår således, at den gennemsnitlige Superliga-spiller tjener 1.250.000 kroner om året, hvilket svarer til lidt over 100.000 kroner om måneden.

Da Superligaen havde 14 hold, var lønniveauet forholdsvis stagnerende, og der var og er stadig stor forskel på de forskellige klubbers lønbudgetter.

Klubber som Hobro og Silkeborg var således med til at trække den gennemsnitlige løn ned, da de var i landets bedste række, men efter nedskæringen til 12 hold er den steget en anelse.

FC København trækker lønnen op, hvilket for de fleste ikke er ukendt, mens bundklubber som Lyngby og Horsens trækker niveauet i den modsatte retning.

Ekstra Bladet meldte derudover forleden, at FCK-profilerne Rasmus Falk og Andreas Bjelland er de bedst betalte spillere i Superligaen med en årlig lønindkomst på ni millioner kroner.

In this article