Alexander Skærlund var mødt op til målmandsskolen, Keepers Development & Coaching, som yngste mand, men med masser af gå på mod.
Keepers Development & Coaching, KD&C, holdt i går (lørdag, red.) målmandsskole for målmænd fra hele landet i alle aldre. Arrangementet foregik i Givskud i Midtjylland, hvor en kunstgræsbane var lejet til formålet.
8-årige Alexander Skærlund var mødt om som yngste og mindste mand på banen. Men det så ikke ud til at stoppe ham, at de andre drenge var lidt større end ham. Hans reaktion på dagen, var nemlig positiv.
– Det var meget sjovt, udtaler den unge målmand til dbold.dk
Alexander Skærlund er normalt målmand hos Ikast KFUM, og kunne også sagtens se forskel på dagens træning og træningen hjemme i klubben. Det må siges at være til fordel for projektet, KD&C, som gerne vil sætte et større fokus på målmandstræningen, både på fodbolsskoler og camps som den i Givskud, men også til dagligt i børnenes lokal-klubber.
Engelske Darren Hart fra Tophand Goalkeeping i England, var også mødt op til dagen. Darren er en af de bærende kræfter i projektet, der også står for en masse udvekslinger af unge målmænd, som bliver sendt til engelske klubber på prøvetræning, eller for at se på niveauet og faciliteterne i klubben.
Alexander var ikke mødt alene op, han havde sin mor, Karina Skærlund, med. Og hun kunne ikke rigtig forholde sig til, at så unge drenge som Alexander, kunne blive sendt til England på prøvetræning.
– Jeg tænker det er noget der sker, når de er lidt større i deres udvikling, måske når de er lidt mere klar. Men man ved også godt, at det er vejen, hvis de gerne vil være elite idrætsudøvere, så er det tidligt i udviklingen, at klubberne tager dem ind, fortæller Karina Skærlund til D’ BOLD.
Og selvom hun synes, at England måske er lidt langt væk i forhold til den unge alder, synes hun dog godt om idéen, at vise de unge drenge, hvordan det hele foregår i klubberne, så de kan se hvad de skal arbejde frem i mod, for en dag at blive en af de bedste.
Alexander havde dog ikke tænkt så meget over, hvilke klubber han ønsker, at komme til i fremtiden. Men hvis han skulle vælge drømmeklubberne, blev det enten danske FC Midtjylland eller spanske FC Barcelona.