Lørdag kunne PSV fejre en sejr over danskerholdet sc Heerenveen og dermed kalde sig hollandske mestre med tre kampe tilbage af sæsonen.
Heerenveen med danske Younes Namli på bænken tabte 1-4 til PSV og efterfølgende kunne PSV-mandskabet så fejre det hollandske mesterskab, da de fører Eredivisie med så mange point, at de ikke kan hentes af de andre hold. Dermed sikrer de sig mesterskabet med tre kampe tilbage.
Unge Younes Namli sad på bænken det meste af kampen, som han har gjort hele stort set hele sæsonen. Han blev skiftet ind med fem minutter tilbage, og to minutter senere scorede PSV så til det endegyldige resultat 4-1. En kamp som Namli ikke havde de store muligheder for at ændre, og man kan ikke klantre offensivspilleren for nederlaget.
Kampen begyndte da også dårligt for Namlis holdkammerater, da de allerede 3 minutter måtte hende bolden ud af målet, og så var det op ad bakke for Heerenveen.
PSV-angriber Luuk de Jong og topscorer Memphis Depay var mændene der satte målene ind med henholdsvis to og et mål. Dermed kommer Depay op på førstepladsen på topscorerlisten med 20 sæsonmål, efterfulgt af Jong på andenpladsen med 19 mål. Det sidste mål scorede Luciano Narsingh.
PSV kan slappe af i de sidste kampe, mens Heerenveen ligger og kæmper om de europæiske pladser på sjettepladsen.