Mikkel Duelund er blot 18 år og 22 dage gammel, men spiller allerede med på højeste plan hos FC Midtjylland. Efter en halv time på banen i Champions League-kvalifikationen skrev Duelund sig ind i historiebøgerne, som FC Midtjyllands yngste målscorer nogensinde i europæisk fodbold.
FC Midtjylland avancerede tirsdag til den tredje kvalifikationsrunde i Champions League. Martin Pusic afgjorde reelt kampen kort før pausen, men det var alligevel en blot 18-årig dansker der stjal overskrifterne. Mikkel Duelund blev nemlig FC Midtjyllands yngste målscorer nogensinde i europæisk fodbold.
Den 18-årige midtbanespiller erstattede Marco Larsen efter godt en times spil og skulle kun bruge en halv time på banen til at udbygge midtjydernes føring og sikre avancement i turneringen.
Mikkel Duelund har spillet ni kampe for FC Midtjylland.