Talentopsummering – Runde 1, ALKA Superliga 2015/16

Talentopsummering kommer tæt på den første rundes præstationer af spillere under de 22 år. Selvom nogle af dem er fremtidens stjerner, er nogle af dem allerede godt i gang med at etablere et navn i ALKA Superliga allerede som U/23-spiller. Her er en opsummering over de unge spilleres RUNDE 1.

De unge spillere i ALKA Superliga har virkelig skudt sæsonen i gang med manér. Denne runde var fyldt med præstationer af de unge spillere. Ikke bare spillede de godt, der kom skam også masser af mål, assists og nøgleafleveringer af spillere der endnu ikke er 23 år. Her på D´BOLD synes vi de fortjener at blive nævnt.

Meget ung trup i Farum

Hvis man så med i kampen mellem FC Nordsjælland og SønderjyskE, lagde man måske mærke til den ekstremt unge startopstilling, som Ólafur Kristjánsson havde valgt til fredagens kamp. Gennemsnitsalderen på start-11´eren, var på sølle 23,5 år og var også suverænt den yngste i denne runde, med mere end halvandet år ned til Brøndby IF, der havde rundens næstyngste startopstilling. Det var kun målmand David Jensen, 24,  Patrick Mtiliga, 34, Martin Vingaard, 30, og til sidst Joshua John, 26, ud af de elleve startere der var over 22 år. Farum-holdet havde blandt andet Mathias Hebo Rasmussen og Marcus Ingvartsen med, som begge er 19 år gamle. Den unge trup kunne dog ikke forhindre Thomas Dalgaard, 31, i at scorer de to mål der sikrede en fantomstart til SønderjyskE.

Brandvarme Sisto fortsætter hvor han slap

Sidste sæson blev til Pione Sistos, 20, helt store gennembrud. Og i denne sæson går han tydeligvis efter at forbedre den. Med to kasser imod Viborg FF gik den 20-årige kant direkte øverst på topscorelisten, dog delt med både Thomas Dalgaard og Mate Vatsadze der også begge scorede to gange i deres respektive holds åbnere. En anden U/21-spiller André Rømer, 21, gjorde også fin figur for FC Midtjylland og mod storebror, Marcel, på den anden side af banen, blev det lillebror, André, og FC Midtjylland der løb med de tre point på MCH Arena.

De unge afgjorde det mod Hobro

OB skulle søndag forsøge at komme godt fra land, med deres nye træner Kent Nielsen i spidsen. Og det var lige det fynboerne formåede. Og det var især de unge OB-spillere der viste storspil. Flere gange i første halvleg var Rasmus Falk, 23, og Mikkel Desler, 20,  farlige i OBs offensiv. Og i det 23. minut fik Desler en fin dybdebold af Emil Larsen, 24, som Desler uselvisk fik sendt ind i fødderne på Rasmus Festersen, 28, som kunne score til 1-0. De unge var ikke færdige endnu. Og dog alligevel. For uheldigvis for Mikkel Desler og OB, måtte Desler udgå med en skade midtvejs i første halvleg. Desler pådrog sig desværre et brud på en knogle i foden og skaden holder ham ude i omkring seks uger. Men når den ene ungdomsspiller ikke kan spille videre sætter man bare en anden på banen. Indskiftningen af Mathias Greve, 20, gav pote. For i anden halvleg fik han scoret til 2-0 og lukkede generelt kampen med målet. Det ødelagde dog ikke odenseanernes rytme og i slutningen af kampen fik U/21-landsholdsspilleren, Rasmus Falk, scoret til 3-0 og fuldendte fynboernes afklapsning af sidste sæsons overraskelse, Hobro IK.

En blandet kamp for de unge i Aarhus

De unge spillere på henholdsvis AGFs og Brøndbys hold kom i fokus i Aarhus – på alle mulige måder. For det var en blandet kamp for de unge spillere. I første halveg fik Riza Durmisi et gult kort. Forinden havde Mate Vatzadze, 26, bragt oprykkerne på 1-0, så der kunne have været en smule frustration tilbage i kroppen af U/21-landsholdsspilleren på det tidspunkt. Dog fjernede Jens Jønsson, 22, fokuset fra den unge Brøndby-spiller, da Jønsson var direkte årsag i Brøndbys udligning. En ufarlig bold, blev headet tilbage til en i forvejen presset Steffen Rasmussen, 32, hvor Andrew Hjulsager, 20, stod og kunne heade bolden tilbage til Teemu Pukki, 25, som kunne udligne. Anden havleg var en del mere sløset for de unges vedkommende. Brøndbys offensive midtbanespiller Christian Nørgaard, 21, blev skiftet ud i midten af halvlegen. AGF havde bedre rytme i spillet og de unge viste stor rutine. Trods Jens Jønssons blunder i slutningen af første halvleg fik Aarhusianerne kæmpet sig tilbage i kampen og fik scoret efter godt en time – igen ved Mate Vatzadze. Trods et solidt pres af Brøndby til slut og et underkendt mål til drengene fra vestegnen tog oprykkerne en overraskende 2-1-sejr, hjemme på Ceres Park i Aarhus.

Abildgaard skurk og helt i Aalborg

Lars Søndergaard har erstattet Kent Nielsen i AaB, men fortsatte spillestilen og nordjydernes tradition med at bringe unge spillere i aktion. For eksempel fik blot 19-årige Oliver Abildgaard debut for AaB – og Abildgaard skulle vise sig at være kampafgørende på den ene og den anden måde. En af gæsternes unge spillere, https://www.dbold.dk/wp/../uploads/FIFA-E-sport.jpg Nielsen, 21, blev nedlagt i feltet af netop Oliver Abildgaard. Dermed fik den unge midtbanespiller fik ikke den bedste start på kampen – især ikke da han så hollandske Mick van Buren sende Esbjerg i front. Abildgaard skulle dog redde hjemmeholdet fra nederlag. Kort inde i anden halvleg, headede Abildgaard udligningen i kassen til stor forløsning for det unge midtbanetalent. Til sidst var begge hold tæt på adskillige gange. Det var ikke kønt at se på, men alligevel var det ret underholdene. Kampen endte 1-1. Nicolaj Thomsen, 22, og Jakob Blaabjerg, 20, gjorde det udmærket for AaB, men var mindre afgørende begge to. AaBs Frederik Børsting, 20, og Esbjergs Mikkel Vestergaard, 22, kom ind i anden halvleg, uden rigtig at bidrage med det store.

Efter første runde er OB i toppen af tabellen. Der virker som om at fynboerne skal tilbage på højeste niveau i Danmark, med nyt personale, velindkøbte spillere og et topmotiveret hold. De forsvarende mestre fra Herning kom også godt fra start, mens Brøndby fejlede sæsondebuten mod AGF. Sæsonen er endnu kun begyndt og der kan nå at ske alverden. Der er uden tvivl lagt op til en spændende sæson med mange flere store præstationer af de unge spillere.

In this article