Talenttid – 07-07-2015 – U19-ligaen – Sæsonen der gik – 1.-6.-pladsen

I skyggen af den professionelle seniorfodboldverden finder vi talenternes skueplads. D’BOLD inviterer jer indenfor I en verden, hvor unge, håbefulde spillere på daglig basis gør deres ypperste for at forfølge drømmen. Læs med her, for at høre denne uges bedste nyheder om dansk ungdomsfodbold!

U19-ligaen

u19-ligaen færdig

 

Dette er holdene fra 1.-6.-pladsen. Vil du se holdene fra 7.-12.-pladsen, skal du klikke her.

U19-ligaen anno 2014/2015 er slut. Vindere og tabere er fundet. FC. Midtjylland var suveræne, og præsenterede sig som det bedste ungdomshold i Danmark, da man tre runder før tid besejrede den direkte konkurrent fra FC. Nordsjælland, som i løbet af sæsonen havde været de eneste, der kunne yde ulvene modstand, og vandt det danske mesterskab for U19-hold.

Spillerne er nu sendt på en fortjent sommerferie, men de får ikke lov at hvile længe. For inden længe venter en ny og spændende sæson af U19-ligaen. Spillerne fra årgang 1998 skal integreres i U19-regi, mens spillerne fra 1997 nu blot har ét år tilbage til at tilspille sig en seniorkontrakt, og udleve drengedrømmen om at blive professionel fodboldspiller. For spillerne fra årgang 1996 er skæbnen noget anderledes. For de fleste af spillerne fra denne aldersgruppe er denne sommer et farvel til ungdomsfodbolden, men DBU’s regel som siger, at det er tilladt at bruge to U20-spillere gør, at vi også i den kommende sæson kommer til at at nyde godt af nogle 1996’ere.

D’ BOLD vil i denne udgave af Talenttid – som er sæsonens sidste – opsummere og konkludere på alle 12 hold i U19-ligaen, ligesom vi vil give vores bud på hver enkelt holds største profil, og andre spillere der udmærkede sig i sæsonens løb.

Det er værd at notere sig, at det er vanskeligt at samle information om diverse kampe, spillere osv. fra U19-ligaen, da vi her på Talenttid er de eneste, der fuldt og fast fokuserer på de bedste danske ungdomsligaer. Derfor har vi brug for DIN hjælp, til at udvikle både Talenttid men også dansk ungdomsfodbold, som vi her på D’ BOLD mener, får for lidt medietid. Er du uenig i nogle af kåringer? Mangler vi at skrive om noget, eller er vi bare helt ude i hampen, ja så skal du være velkommen til at kontakte os, ligesom vi med fordel altid modtager information om spillere, hold, trænere og hvad der ellers rører sig.

Inden forårssæsonen startede, lavede vi her på redaktionen et bud på holdenes slutplacering, hvilke spillere man skulle holde øje med og meget mere. Den udgave kan du se her, ligesom du kan se, om D’ BOLD’s skribent ramte plet i sine forudsigelser.

 

Brøndby – 6. pladsen – 30 point
Vi vil ikke lægge skjul på vores skuffelse over Vestegnens U19-hold. Når man er den klub i landet, der bruger flest ressourcer i talentudviklingen, så er en midterplacering i U19-ligaen bare ikke godkendt! I vores optakt til sæsonen snakkede vi om brøndbyske medaljer, men det viste sig ret hurtigt at vi var helt galt på den. Efterårets ni kampe resulterede i blot tre sejre, og det var med Brøndby på en skuffende sjetteplads, at vi ved efterårets afslutning gjorde status. Holdets offensive supertrio med Daniel Stückler, Rezan Corlu og Nikolai Laursen var på papiret U19-ligaens farligste offensiv, og selvom de tre stortalenter i glimt funklede, viser den færdige tabel at kun tre mandskaber har scoret færre mål end de blågule. Altså er de manglende mål temaet for Brøndby, der i alt for mange kampe har måttet nøjes med ene point.

Efter en lang vinterpause var Per Frandsens tropper klar til et forår, hvor man skulle forsøge at indfri de store forventninger, der var og er til holdet. Brøndby åbnede fodboldåret 2015 flot. En sejr mod AaB blev fulgt af otte ubesejrede kampe, men ligesom i efteråret var der for mange uafgjorte resultater imellem, og derfor blev medaljehåbene ret pakket væk. Med fire kampe tilbage af sæsonen havde Brøndby reelt intet at spille for, men i kampene mod FC. Nordsjælland, FC. København og FC. Midtjylland havde man chancen for at bevise at man også kan lege med de store (største) drenge. Det lykkedes dog langt fra. Alle tre opgør blev meget sigende for de blågules sæson tabt, og så var der dømt sommerferiestemning i sæsonens sidste kamp, hvor man slog OB med tenniscifrene 6-3. De svingende resultater skal findes i manglende erfaring. Per Frandsen blot gjorde brug af seks spillere fra årgang 1996, og der er derfor god grund til at være blågul optimist forud for den kommende sæson. Her skal Masterclass-satsningen stå sin prøve. Der er ikke råd til flere middelmådige placeringer. I bestræbelserne på at forbedre sig, har klubben fyret sportsdirektør Per Rud og U19-cheftræner Per Frandsen er også væk. Ind er kommet Troels Bech og den tidligere Brøndby-cheftræner Auri Skabalius. Sidstnævnte tilfører U19-ligaen en tand mere stjernestøv, og det skal blive spændende at følge, om han kan tage sin hjerteklub til nye højder.

Holdets profil:
Det er svært at komme uden om rækkens tredje mest scorende spiller. Daniel Stückler (1996) scorede 12 gange, debuterede for Superligaholdet og var en fast bestanddel af DBU’s ungdomslandshold. En mand for fremtiden.

Vi kunne også have valgt:
Nikolai Laursen (1998) debuterede ligesom Stückler på Superligaholdet, og hans præstationer har kastet en kontrakt med PSV Eindhoven af sig. Midtbanemand Mathias Andersen (1996) stod i skyggen af supertrioen, hvorfra han spillede flere gode kampe.

 

AaB – 5. pladsen – 31 point
Ikke mange havde fundet det særligt sandsynligt, hvis man efter aalborgensernes første to kampe havde sagt at AaB ville slutte på en hæderlig femteplads. For nordjydernes sæsonstart var rædselsfuld. I sæsonpremieren blev man på eget græs ydmyget med hele 4-0 af FC. Midtjylland, og projekt genoprejsning fejlede fuldstændig, da man ugen senere besøgte Farum Park. Her løb de nordsjællandske tigre om hjørner med AaB’erne, der blev sendt hjem med tenniscifrene 6-0!

Nu har D’ BOLD ikke øre og øjne overalt, men mon ikke der blev talt med store bogstaver til den efterfølgende mandagstræning? I hvert fald kom aalborgenserne sig over mareridtsstarten, og pointene kom derefter i en lind strøm. AaB gik på vinterpause som ubesejrede i seks kampe på stribe, og trods det faktum at mange af kampene var endt i remis, var det alligevel med en god portion optimisme at Jannik Pohl og de øvrige bolsjestribede talenter indledte 2015.

Men endnu engang kom aalborgenserne langsomt ud af starthullerne, og først i forårets femte kamp blev sejrssangen igen sunget i omklædningsrummet, da man hjemme på Hornevej besejrede bundholdet Lyngby. Det hører med til historien om AaB’s sæson, at langt de fleste af holdets sejre kom på hjemmebane. Efter nederlaget i sæsonpremieren til FC. Midtjylland tabte nordjyderne ikke én eneste kamp på eget græs i resten af sæsonen – ganske imponerende! Omvendt var lange busture til fremmede egne ikke nordjydernes kop te. Kun to gange ud af 12 mulige vendte holdet hjem til Aalborg med tre point i bagagen. Derudover kan der ikke sættes en finger på, om AaB’s femteplads var fortjent. Bundhold som Lyngby og Vejle blev besejret, mens man modsat i seks kampe ikke formåede at slå topholdene FC. Midtjylland, FC. Nordsjælland og Esbjerg.

Holdets profil
Asger Sørensen (1996). Den defensive midtbanespiller er ikke noget teknisk vidunder, men med hårdt arbejde og en fremragende attitude har den blonde nordjyde været AaB’s største profil i denne sæson.

Vi kunne også have valgt
Måltyven Jannik Pohl (1996). Med seks scoringer havde U19-landsholdsangriberen en stor andel i holdets succes. Med otte mål blev Rasmus Thellufsen (1996) AaB-topscorer.

 

Randers – 4. pladsen – 34 point
I Randers gør man tingene lidt anderledes, og det er man nok også nødt til, når man ligger i et område af landet, hvor konkurrencen er stor, som den er i det nord- og midtjyske. Klubben bruger dets Danmarksseriehold som et talenthold, hvor en masse spændende 1995’ere i år har gjort sig gældende, og udnytter på den måde reglen om, at det er lovligt at benytte to U20-spillere. Det giver et andet perspektiv for de unge talenter at vide, at selvom man ikke er blandt de to-tre bedste spillere, så venter der altså stadigvæk en eventuel fremtid i talenttruppen på Danmarksserieholdet. Om det er denne tilgang til talentarbejdet, som er årsagen til Randers’ successæson i U19-ligaen skal være usagt, men i hvert fald har de lyseblå kronjyder været rækkens helt store positive overraskelse. Efter to niendepladser i de forgange sæsoner, havde ikke mange regnet med, at hestene indtil den sidste uge af turneringeren skulle spille med om bronzemedaljerne.

Dét muliggjorde et fint efterår. Rasmus Bertelsens fysisk stærke tropper var en udfordring for enhver modstander, og selvom der var et par bump på vejen, var Randers ved vinterpausen på rækkens tredjeplads. Kronjyderne var godt besat på alle pladser, og flere af holdets spillere havde adskillige U-landskampe på cv’et. Her snakker vi naturligvis om forsvarskrumtap Jonas Bager, anfører Emil Kjeldsen, bomber Jeppe Mogensen og stortalentet Mikkel Kallesøe – sidstnævnte dog hovedsageligt tilknyttet Superligatruppen. Foruden profilerne havde man i Mathias Haarup en fremragende højre back, og i Onur Albayrak en kreativ joker, og alt i alt bare en fornuftig trup. Derfor var der ved 2015’s start god grund til at drømme om ædelt metal i Kronjylland.

Foråret startede lidt blandet. Et point i de første to kampe var ikke noget at råbe hurra for, men herefter tog fanden ved de lyseblå, som i slutningen af marts på udebane slog topholdet fra FC. Nordsjælland. Herefter fulgte en lang periode med gode resultater, og først i slutningen af maj fes luften ud af Randers-ballonen. Det var længe klart, at bronzemedaljerne var en kamp mellem Esbjerg og Randers, men da det blev alvor, fejlede hestene til stor ærgrelse for træner Rasmus Bertelsen. Han pegede på de manglende mål som en del af forklaringen på, hvorfor det ikke blev til kronjysk metal, og efter et hurtigt kig på tabellen, kan der også være noget om snakken. De 34 mål som holdet scorede, er det fjerdedårligste i U19-ligaen. I næste sæson bliver U17-ligatopscoreren Emil Riis U19-spiller, så måske han er redningsmanden i næste sæson? Hvor om alt er, har Randers leveret en glimrende sæson, som man kun have stor respekt for.

Holdets profil
Mikkel M. Pedersen (1996). Ganske vist er Pedersen angriber, men ikke i begrebets oprindelige forstand. Han er nok mere en såkaldt falsk 9’er. Stort gåpåmod, godt spark og med 10 sæsonmål også målfarlig.

Vi kunne også have valgt
Midtbanespiller Frederik Lauenborg (1997), Mathias Haarup (1996) og Emil Kjeldsen var blandt de bedste spillere i forgange sæson.

 

Esbjerg 3. pladsen – 40 point
Det var store sko, det nye U19-hold fra Esbjerg skulle udfylde i denne sæson. I sidste sæson vandt vestjyderne DM-titlen, og set i det lys, var der mere end et almindeligt pres på Rene Christiansens udvalgte, da man lørdag d. 9. august 2014 hjemme tog imod FC. Nordsjælland i en gengivelse af sidste sæsons guldkamp. Kampen sluttede 1-1, og var på alle måder en symbolsk magtkamp mellem to af U19-ligaens bedste mandskaber. Efter den uafgjorte kamp på Esbjerg Atletikstadion så Marco Lund og gutterne sig ikke tilbage. Sejre mod FC. København, Brøndby og Lyngby blev efterfulgt af tre uafgjorte kampe, og på daværende tidspunkt var Esbjerg lige så store guldfavoritter som FC. Nordsjælland og FC. Midtjylland. Slutningen på efteråret blev dog noget mere broget. Nederlag til Vejle indledte en negativ stime, hvor esbjergenserne tabte tre af fem kampe. I efterårets sidste kamp led man et 3-2-nederlag på Farum Park, men hvad der var langt værre end nederlaget var, at holdets topscorer Søren Andreasen rev korsbåndet over. En forfærdelig skade til Andreasen og en markant svækkelse af EfB, som ikke havde andre angribere til rådighed end ”Sønne”.

I generalprøven til foråret var 3-2-træningskampsnederlaget til OB en decideret fiasko. Over julen havde profilerne Marco Lund og Mathias Kristensen begge pådraget sig skader, så det var med bange anelser, at de forsvarende mestre indledte foråret. Ganske som ventet begyndte det dårligt, da man i Brøndby tabte 2-0. Herefter kom både Marco Lund og Mathias Kristensen sig over skaderne, ligesom holdets 95’ere, med stor succes til følge, på skift tog en tjans på U19-holdet. Jeppe Brinch spillede en god håndfuld kampe i forsvaret, Jonas Gejel Hansen på midtbanen, mens Mikkel Maigaard i Søren Andreasens fravær dannede angrebsduo med 1997’eren Kasper Nissen.

Og det gik jo egentligt meget godt. Ret hurtigt var FC. Midtjylland og FC. Nordsjælland stukket af i toppen af rækken, men i den ubemærkede skygge af topholdenes bestræbelser vandt Esbjerg de fleste af sine kampe. Hen mod slutningen af sæsonen sagde vestjyderne farvel til den islandske midtbaneslider, og i den forbindelse genopfandt træner Rene Christiansen Morten Jepsen, som blev omskolet fra back til central midtbanespiller. Jepsen spillede nogle gode kampe i den afgørende fase af sæsonen, og i sin sidste kamp som EfB-spiller scorede han mod FC. Midtjylland i en kamp, som endte 2-2, og definitivt sendte bronzemedaljerne til Esbjerg. Det var femte år i streg at klubben får medaljer i U17- eller U19-ligaen – imponerende!

Holdets profil
Marco Lund (1996). Den brølstærke U19-landsholdsspiller dikterer fra sin plads i det centrale forsvar spillet, og med sin attitude og vindermentalitet var han altafgørende for sit hold. Kan han holde sig fra skader, er han en mand for fremtiden.

Vi kunne også have valgt
Daniel Iversen (1997) var en sikker sidste skanse, og reddede ofte sit hold. Mads Østergaard (1996) leverede en solid indsats igennem hele sæsonen, mens også Mathias Kristensen (1997) og Mark Brink (1998) var blandt holdets bedste.

FC. Nordsjælland – 2. pladsen – 48 point
Der er helt klare og faste rammer for hvordan FC. Nordsjælland spiller fodbold. Den boldbesiddende stil praktiseres på Superligaholdet såvel som på U19-holdet – to hold – der i øvrigt arbejder tæt sammen og somme tider har fælles træning. Med disse dyder har innovative, nytænkende og stilbevidste FC. Nordsjælland markeret sig som en af de absolut bedste klubber i landet, når det kommer til talentudvikling. I sidste sæsons U19-liga blev man nummer to, og selvom det var en flot præstation, blev denne sæson skudt i gang med målet om at sølv skulle forvandles til guld.

Og det startede fantastisk for tigrene! Tre point og atter tre point blev sat ind på kontoen, og især på hjemmebanens kunstgræs var Morten Karlsens tropper urørlige. Efter sæsonens første halvdel blev der opsummeret: 10 sejre og tre uafgjorte og en afstand på fem point ned til forfølgerne fra FC. Midtjylland. Den velsmurte maskine syntes uovervindelig, men D’ BOLD’s skribent vidste dengang, at blev koden til holdets systematiske spillestil først knækket, var der måske stramme tider i vente for de rødklædte.

Trods den forudsigelse startede 2015 ganske hæderligt for FC. Nordsjælland, som med en uafgjort og en sejr i de to første kampe ingen svaghedstegn viste. Men pludselig – som lynnedslag fra en blå himmel – vendte lykken for tigrene, der i spillerunde 16 på hjemmebane måtte se sig besejret af Randers. ”Nå ja, det var blot ét nederlag”, tænkte man, men det fortsatte, og i næste spillerunde gik det helt galt. AGF udraderede FC. Nordsjælland med hele 7-1! Fodbolddanmark var i chok – hvad var det lige, der skete? Hvad skyldtes det kollektive break down? Det får vi nok aldrig et præcist svar på, men tigrene var rystede, og weekenden efter tabte man igen – denne gang med 4-1 til upåagtede Silkeborg..

Det var i disse uger at FC. Nordsjælland smed guldet på gulvet. Guldkonkurrenterne fra FC. Midtjylland havde alt imens ikke nær så store udsving, og ret hurtigt blev det klart for enhver, at det nok var på den midtjyske hede at de flotteste og mest prestigefyldte medaljer skulle uddeles. I en direkte duel med midtjyderne havde Benjamin Lund og co. muligheden for, om ikke at snyde FC. Midtjylland for guldet, så i hvert fald udskyde guldfesten. Desværre for Morten Karlsens talenter tabte man en jævnbyrdig kamp med 3-1, og kunne derefter se ulvene bryde ud i vild jubel. De resterende to kampe var i realiteten ligegyldige, men de blev vundet, hvilket viser noget om holdets ryggrad og ikke mindst kvalitet. Klubben har vanen tro valgt at give mange spillere chancen i Superligatruppen, og i år er hele fem spillere rykket op.

Holdets profil
Christian T. Køhler (1996). I stærk konkurrence med flere offensive profiler står midtbanemand og anfører ”TK” som spilleren, der servicerer Adnan Mohammed, Souheib Dhaflaori og de resterende stjerner, og får spillet til at flyde. Dygtig spiller.

Vi kunne også have valgt
Souheib Dhaflaori (1996) blev topscorer med 12 mål, og et færre blev det til for Adnan Mohammed. I forsvaret var Benjamin Lund (1997) bundsolid.

 

FC. Midtjylland – 1. pladsen – 55 point
FC. Midtjylland var den første klub i Danmark, der oprettede et decideret fodboldakademi, og blandt andet derfor bliver dette omtalt i bestemt grammatisk form: ’Akademiet’. Det er da også helt i orden, at det bliver omtalt således, for ’Akademiet’ er landets fineste adresse for fodboldtalenter. FC. Midtjylland har, udover at have et stort opland af samarbejdsklubber, også held med at lokke talenter fra hele Danmark til Ikast. Derfor var overlæggeren højt sat for Kenneth Andersens tropper, da de tilbage i august 2014 indledte sæsonen.

Det viste sig hurtigt at ulvene var tæt på ustoppelige. Efter de første fem kampe kunne man gøre status og konstatere, at midtjyderne havde vundet samtlige kampe, og i øvrigt scoret tre mål eller flere i dem alle. Først i tiende kamp knækkede filmen. En udekamp mod Lyngby blev endestationen for stimen af ubesejrede kampe for FC. Midtjylland, der alligevel gik til vinterpause på en flot andenplads efter suveræne FC. Nordsjælland, som man havde delt i porten med i det indbyrdes opgør.

Starten på 2015 var på mange klimakset i sæsonen. Kampen var mellem FC. Midtjylland og AGF, sidstnævnte var klare underdogs, men vandt kampen med hele 5-2, efter at Ramjavakar Yogothas, som i vinterpausen havde skiftet Ikast ud med Aarhus, legede kispus med sine tidligere holdkammerater. FC. Midtjyllands sejrsvante spillere var i chok. Til midtjydernes store held var formaliteterne i Yogothas skifte i uorden, og derfor blev topholdet tildelt en skrivebordssejr på 3-0. Det kunne dog ikke ændre på, at ulvene havde fået sig et gevaldigt chok. Som modsvar herpå vandt seks kampe i streg. På sin vej blev Silkeborg et offer for de sortklædtes kynisme, og i Søhøjlandet har de stadig ondt i sjælen efter 7-0-nederlaget. Med fire kampe tilbage kunne man med en sejr hjemme mod Vejle hive mesterskabet i land, men østjyderne forsvarede sig tappert, og kampen sluttede 0-0. Guldfesten blev udskudt i en uge, hvor FC. Nordsjælland i en direkte topkamp var modstanderen. Ulvene skulle blot bruge et enkelt point, men snuppede alle tre i en kamp, som endte 3-1.

FC. Midtjylland var bare bedst.

Holdets profil
Mikkel Duelund (1997) blev med 15 sæsonmål topscorer i U19-ligaen. Offensivspilleren er blandt landets allerstørste talenter! Debuterede også i Superligaen.

Vi kunne også have valgt
Der er mange, men Rasmus Lauritsen (1996), Mads Døhr Thychosen (1996), Rasmus Nicolaisen (1996) var blandt de bedste for guldvinderne.

Top