FC Midtjylland uden succes i international turnering i Italien

I den forgange uge har FC Midtjylland U/17 deltaget ved den internationale turnering Trofeo Nereo Rocco – dog uden nævneværdig succes

Lørdag spilles den første semifinale af den store internationale U/17-turnering Trofeo Neroe Rocco, hvor FC Midtjylland igen i år er stemplet ind. Men hverken semifinalen eller andre resterende kampe bliver uden dansk deltagelse.

Det skyldes, at det ikke er blevet til den vanlige midtjyske succes i Italien. I 2014 var FC Midtjylland i finalen, hvor man tabte til talenterne fra den brasilianske storklub Coritiba FC.

I dette års udgave blev det desværre også til midtjysk nederlag. Hele to styks.
I gruppespillets første kamp mødte FC Midtjylland i onsdags amerikanske C.D. Chivas, hvor man tabte med 2-1, med en reducerende scoring af Sebastian Nielsen. Dagen efter var der italiensk på menuen og selvom midtjyderne garnede hele tre gange, så var det stadigvæk ikke nok til at undgå nederlag. Empoli FC vandt 4-3 over de midtjyske ulve. I den sidste, og faktisk ligegyldige gruppekamp mod Atlanta Bergamo fra Italien blev det til første point i dette års turnering. Det fik man efter en uafgjort på 2-2. Lige meget hjalp det, og ulvene fra Heden kan drage slukøret hjem til de danske breddegrader.

In this article