Engelsk målmandstræner: Den danske standard er høj

Darren Hart fra Tophand Goalkeeping fra England, var lørdag formiddag med til, at træne med en masse unge målmænd til Keepers Development & Coachings målmandsskole.

Keepers Development & Coaching, KD&C, havde hentet engelske Darren Hart fra Tophand Goalkeeping i England til Danmark, så han kunne være med til at træne de unge målmænd, som var mødt op til lørdagens målmandsskole i Givskud. Og det var ikke første gang, at Darren var i Danmark. Projektet har tidligere taget Hart i brug, dengang projektet gik under navnet Keeper College.

Darren Hart er også med for at skabe en forbindelse til flere klubber i England, som kunne være interesserede i nogle nye målmænd. Så ud over træningen, holder han også øje med niveauet. Og Danmark er nøje udvalgt af Hart, som synes det danske standardniveau af målmænd er højere end i England.

– Jeg synes at standarden er god, for at være ærlig. Vi har mange målmænd i UK, men jeg tror ikke at standarden er lige så høj på flere parametre. Så jeg nyder at komme her og arbejde med nogle rigtig dygtige målmænd, der spiller på et højere level, fortæller han til dbold.dk.

Hart synes at standarden er rigtig god, blandt andet fordi de danske trænere bruger nogle anderledes øvelser, end de engelske. Han mener derfor, at de engelske og danske trænere kan lære af hinanden, som han ser som en ekstra bonus ved samarbejdet med KD&C.

Den engelske målmandstræner fortæller også, at han for nylig har hentet en dreng på under 10 år til England, for at drengen kunne se og prøve niveauet i nogle forskellige klubber, hvilket han nød virkelig meget. Han er dog både lidt for og imod, at hente så unge drenge til et nyt land.

– Når man kigger på den absolutte baggrund for mødet mellem drengen og klubberne, var det kun for oplevelsen. Også fordi målmandstræningen er ret anderledes i Danmark, chancerne for at udvikle sig her i Danmark er begrænsede, mens mulighederne for at komme på nogle akademier er større i England. Udviklingen er altså lige dét bedre i England, fordi der ikke er så mange muligheder og målmandstrænere i Danmark. Derfor er noget som det her event rigtig godt for ungerne, fortæller Hart og fortsætter omkring afsendelsen af danske talenter til England.

– Vi vil måske i slutningen af året arrangere en tur til England, hvor nogle af de dygtigste kan komme med, ikke nødvendigvis til prøvetræning, men mest for at se niveauet, følge med i træningen og se hvordan de laver øvelser, samt faciliteterne de forskellige klubber har. Altså for at give dem oplevelsen og en idé om, hvad de skal arbejde frem i mod, for en dag at komme til en professionel klub.

Han ser samarbejdet med KD&C som en klar fordel, også med ham indblandet, da han har forbindelse til flere af klubberne derover. Han mener at fremtiden ser lys ud for både dansk og engelsk målmandsspil.

In this article