U/18-landsholdet overrendt af Schweiz

Danmark spillede tirsdag aften venskabskamp mod Schweiz i Portalban-Gletterens, hvor danskerne tabte 2-1.

En kold september-aften i Danmark blev erstattet med en kold september-aften i Schweiz for det danske U/18-landshold.

Danmark kom hurtigt foran 1-0 på et mål af Jakob Johansen, der fik en friløber efter 11 minutter, og udnyttede muligheden til fulde. Den føring var dog på vej væk fra danskerne allerede efter 27 minutter, da Schweiz fik et straffespark. Danskernes målmand, Lasse Mikkelsen, var dog på pletten og reddede skuddet og returbolden, og forsvarede det danske holds føring.

Føringen holdt helt til pausen, men så heller ikke længere. I det første minut af anden halvleg udlignede schweizerne til 1-1. I mellemtiden havde Danmark også foretaget to udskiftninger, ind var kommet Jacob Sørensen og Nicklas Røjkjær i stedet for Oliver Kjærgaard og Daniel Skov.

Selvom det var en meget lige kamp i anden halvleg, var det Schweizerne der sad på det meste spil, og havde også en stor chance efter 66 minutters spil. Og efter 74 minutter var det også schweizerne, der udnyttede en chance og fik scoret til 2-1, som også blev kampens resultat.

Startopstilling: Mikkelsen, Lauritzen, Schultz (Harboe 86’), Curovic, Damgaard (Anyembe 86’), Brink Christensen (Felix 86’), Kjærgaard (Sørensen 46’), Larsen, Skov (Røjkjær 46’), Kudsk, Johansson (Kirk 86’)

In this article