FCK U/19 gik målamok og fik anden sejr på stribe

For anden runde i træk sejrede FC København U/19. Denne gang gik det ud over OB. 

Løverne fra FC København var forud for sæsonen tippet til at spille med om de sjovere pladser, men så godt, er  det langt fra gået for U/19-mandskabet. Tre nederlag på stribe blev sæsonen indledt med, og derfor så det for alvor sort ud for hovedstadsklubben trods de få spillerunder.

Det er dog for nu blevet vendt på hovedet. I fjerde kampe slog man nemlig AGF, og da OB kom på besøg lørdag gentog man succesen.

Dog skulle en presset start rystes af københavnerne. OB kom frem til flere store chancer i åbningsminutterne, trods det lille overtag, fik de ikke noget ud af det.

Det gjorde hjemmeholdet derimod, da de endelig kom i omdrejninger. Og på flot og effektiv manér endda. Da holdende gik til pause var det nemlig med en københavnsk føring på 3-0, da Julian Kristoffersen havde fået henholdsvis fod og hoved på bolden ved at være på det helt rigtige sted, på det helt rigtige tidspunkt. Også Mikkel W. Pedersen kom på måltavlen i kampen. Både 2-0 og 3-0 målet kom fra hjørnespark.

I anden halvleg fortsatte Julian Kristoffersen sin gode kamp, da han for tredje gang stod på det rette sted, på det rette tidspunkt. Et fladt skud kunne OB-keeperen ikke holde, og riposten faldt for fødderne af Kristoffersen, der dermed kunne sikre et af sit nemmeste hattrick i karrieren.

OB trak et mål tilbage efterfølgende, da Mads Raben afsluttede et fornemt kontraangreb, hvor keeperen i FCK-målet kunne have set langt bedre ud. Ind gik den ikke desto mindre. 4-1.

Det fik dog kun tændt løverne endnu mere. Et næsten perfekt presspil af FCK-offensiven fik presset både OB-forsvar og -keeper til at se helt forkerte ud. Alexander Smed trillede bolden ind i et frit mål til 5-1.

Der var ikke meget over OB’s spil lørdag eftermiddag, men målet til 5-2 er dog alligevel værd at tage med. Et suværent indlæg af Jacob Buus blev eksekveret på flot vis af Alexander Nicolajsen.

FC København skulle dog vise sig fortsat overlegne. Endnu en skidt målmandsaktion i OB-målet gav FC København en 6-2-føring ved Máni Hilmarsson, og selv samme Hilmarsson lukkede og slukkede også til 7-2, da han køligt lagde bolden i OB-nettet minutter senere.

Løvernes sejr sender dem op på en syvendeplads i tabellen, mens at OB fortsat befinder sig på en 11. plads to points bag FC København, som dog i forhold til OB har to kampe i hånden.

Se højdepunkterne fra kampen her:

In this article