Silkeborg U/19 tabte terræn i toppen

Det ellers yderst velkørende Silkeborg-hold tabte sæsonens blot anden kamp i U/19 Ligaen, da det blev til et nederlag i Aalborg lørdag.

Vigtige point i den sjove ende af U/19 Ligaen var der på spil, da subtop-holdet AaB tog imod rækkens toer i form af Silkeborg.

Tre måneder tilbage skulle man for at finde det seneste Silkeborg-nederlag i U/19 Ligaen, og derfor var det et både velorganiseret og veloplagt AaB-hold, der mødte op til kampen.

Første halvleg var nogenlunde lige, men det var aalborgenserne, som stod for de klart farligste indslag. Heriblandt Rasmus Thellufsens direktør alene med målmanden, der ikke blev omsat til scoring. 0-0 ved halvleg.

AaB-presset for en åbningsscoring fortsatte efter pausen ned mod Silkeborg-målet. Silkeborg havde inden kampen ikke været i aktion i tre uger og holdet lignede næsten et, der var gået lige så kold i den som det danske novembervejr.

I hvert fald var det Joakim Mæhle som helt fortjent bragte AaB i front med 1-0 efter en times spil på et hjørnespark.

AaB havde chancerne for at lukke og slukke i resten af kampen, og selvom Silkeborg kom frem til en enkel god mulighed to minutter før tid, endte det med en AaB-sejr på 1-0.

Silkeborg ligger pt stadigvæk på andenpladsen med 19 point – fire point op til FCN på førstepladsen – mens AaB med sejren kom op á point med Silkeborg på en fjerdeplads. Fire hold har alle 19 point.

In this article