Pierre Emile Højbjerg: Jeg bliver i Bayern resten af min karriere

Et af Danmarks mest lovende talenter spiller for tiden i Bayern München, bag på hans trøje bærer han navnet Pierre Emile Højbjerg. Endnu et talent fra Brøndbys ungdomsafdeling, vi har fået en gylden mulighed for at snakke med en kommende stjerne. Her giver UP2DATE Fodbold/D’ BOLD dig interviewet, som du selv har haft mulighed for at præge.

Hvordan føles det at være et lovende talent, i en af Europas største klubber? (Andreas Bergman Lunddorph)

Nu ved jeg ikke om jeg er et lovende talent på den måde. Men det er selvfølgeligt stort at være en del af noget rigtig stort og ambitiøst, og ikke mindst historisk på mange områder i denne fodboldverden. Som Fc Bayern München jo er. En klub med disse egenskaber og faciliteter, og medarbejder fås sjældent bedre. Jeg er stolt over at være i Bayern München, og skal forhåbentligt være der mange år frem.

Hvorfor forlod du FCK, frem for Brøndby, når man set i perspektiv ser FCK’s ungdom få gennembrud på senior plan nu? (Kasper Ramos Pedersen)

Jeg forlod FCK/KB fordi jeg havde ambitioner der var for store, i forhold til hvor god FCK/KB syntes jeg var. Men faktisk var det kun 1 enkelt ønske: At spille på midtbanen. De brugte mig på en plads jeg ikke ville spille dvs. som angriber (klassisk 9’er), jeg mente selv at jeg var bedst på midtbanen, men det syntes menneskerne i FCK/KB ikke. Klubben prioriterede mig ikke specielt højt, eller de prioriterede en del før mig. Derfor kan man så sige, at jeg måske ikke var en del af en fremtid i FCK på længere sigt da jeg ikke var halvt så god i angrebet som på midtbanen. Derfor takkede jeg af, og forlod dem til forhold for Brøndby IF.

Så har vi anskaffet os et spørgsmål fra din gamle træner fra Brøndby; Hvor vurdere du selv, at din udvikling er størst siden skiftet til Bayern? Og hvordan har du udviklet det? (Jimmy De Oliveira Schumann)

Min udvikling er gået rigtig hurtigt i det fysiske aspekt dvs. Hurtighed, springkraft, man kan sige jeg er på vej til at blive en atlet som topspillere gerne skulle være. På det professionelle har jeg også rykket mig, men det er ikke noget jeg har fået proppet ind i hovedet, det er noget erfaring der kommer ved at træne og spille med større, og bedre spillere og ikke mindst mere rutinerede spillere. Og så faktisk en lidt speciel, men god ting at have. FRISPARK! Jeg øver rigtig tit på dem, og har endda formået at have mange nærgående forsøg og score en enkelt på frispark. Og der må jeg specielt lægge mig op ad en hvis Hr. “Scholl” der har lært mig tricks der.
Fodbold kunne jeg jo spille inden jeg kom, ellers havde klubben nok heller ikke henvendt sig. Men selvfølgelig er hele min “pakke” af styrker også blevet forbedret/tilpasset til et højere niveau. Teknikken bliver udøvet i et højere tempo, vendingerne, afslutninger, frisparkene, overblikket, det er selvfølgelig også blevet bedre. Men det var noget jeg havde noglelunde styr på inden jeg kom (Sagt med et smil på læben).

Hvordan er lønnen i Bayern, som ungdomspiller? (Magnus Liljeberg)

Det vil jeg ikke svare på, da penge ikke skal blandes ind i kærligheden og passionen for både fodbolden og klubben.

Hvordan er trænings kulturen i en tysk storklub som Bayern, kontra en dansk topklub som Brøndby jo var på daværende tidspunkt? (Thomas Koll)

Træningskulturen er præget af at man træner efter at blive “Der Deutsche Bundesliga Meister” hvert evigt eneste år. Så det siger lidt sig selv. Men meget af træningen foregår på den måde at man vil lave meget possesion spil, og samtidigt meget kamprelateret, og en masse afslutninger mod mål. Men samtidig uden for banen bliver der gået meget til den ang. med at få styrket kroppen bedst muligt, Men uden at man bliver “over pumpet”. Så man kan godt sige der er knald på.

Hvordan er dit forhold til fodbold? har du altid spillet meget fodbold, har du overvejet at stoppe? Og hvordan klare du dine nedture? (Nicolaj Brasen Hvid)

Jeg har levet af fodbold lige siden jeg kan huske. Hvert evig eneste fridag har også bestået af boldspil i boldbur eller jonglering i gården eller på en sidegade eller sågar i skolegården.
Gennem fodbold på gaden har jeg fået nogle venner som står mig tæt også idag. Jeg tog ud specielt om søndag kan jeg huske, fra omkring formiddags tid indtil vi ikke kunne stå mere eller at det var blevet for mørkt. Men så fik jeg så også en skideballe af de gamle da jeg kom hjem efter mange timer udenfor. Men jeg gentog det alligevel mange måneder og år fremefter. Jeg havde hængt ud og spillet en hel masse på et specielt sted som faktisk er blevet opfundet af folk der kommer der og spiller, det er diskret men fantastisk på, “Døveren”.

Har din drøm altid været, at være professionel fodboldspiller? Hvordan er det at gå fra, at stå overfor Mike Jensen til nu at stå overfor Schweinsteiger på træningsbanen? (Thomas Hebo Hansen)

Jeg var altid stille med at fortælle det, eller man kan måske også kalde det bange for at få folk til at tro at man er alt for naiv. Men ja det har altid været min drøm Nr. 1. og jeg havde ingen drøm Nr. 2… Selv da jeg sad i skolen var det med en fodbold, eller noget der kunne sparkes til. Og det blev altid taget fra mig haha… Men det er også drømmen at være fodboldspiller som voksen hos enhver knægt der elsker fodbold, så det er ikke helt unormalt tror jeg. Nogle siger det højt, andre er bare lidt mere diskrete. Jeg var diskret i munden, men ikke i mit spil.
Jeg trænede faktisk aldrig med Mike Jensen eller førsteholdet i Brøndby, så den “fornøjelse” fik jeg ikke. Men at træne med Basti er da skønt, og du lærer også en masse af en VERDENSKLASSE spiller som ham.

Er der en plan inden for overskuelig fremtid hvornår du skal begynde at spille og træne med 1. holdet? (Tobias Ganjaman Kristensen)

Jeg træner med førsteholdet i perioder rigtig tit, og spiller hver evig eneste Kamp fra start af med FCB II, Så det hele er udmærket. Så må vi se hvad der så skal ske, om det er snart eller om nogle måneder eller for sag skyld år, at der sker forandringer, eller oprykning til førsteholdet. Ja det ved ikke.

Hvordan ser du din fremtid, vil du blive i Bayern eller ser du dig i en anden klub, eventuelt en storklub eller drømme klub om nogle år? (Martin Emil Jensen)

Hvis jeg kunne vælge lige nu og her, blev jeg i klubben resten af min karriere og satte mit aftryk på bedst muligt vis.

På vegne af UP2DATE Fodbold/D’ BOLD siger vi tak til alle jer der stillede jeres spørgsmål til Pierre og ikke mindst Pierre for at stille op til dette interview.

 

In this article