17-årig dansker skal træne med Bayerns førstehold

FANTASTISK NYT

Pierre Emile Højbjerg har stormet frem i Bayern, siden skiftet fra Brøndby i sommers. Højbjerg har fået etableret sig som fast man på U-23 holdet i Bayern München, og ud over det er det blevet til en god sjat førsteholdskampe. Dog kun træningskampe i første omgang.

Men træningskampene har været med stor succes, og nu venter belønningen for den unge lovende dansker. Han skal træne med de bedste Bayern-drenge.

– Han vil træne fast med førsteholdet fra nu af. Han er stadig ungdomsspiller, men får nu muligheden for at træne sammen med førsteholdsspillerne og suge til sig, udtaler Bayerns talentchef Michael Tarnat til Ekstra Bladet.

Senest har Pierre været træningstur med førsteholdet i Qatar, og særligt den tur er årsag til “opgraderingen”.

– Han efterlod et rigtig godt indtryk på den nylige træningslejr i Qatar. Planen er, at han træner med førsteholdet og fortsat spiller kampe for vores U23-hold, hvor han er en bærende spiller, siger talentchefen til samme medie.

Til slut åbner talentchefen op for, at stortalentet måske allerede får sin debut for Bayerns førstehold denne sæson.

In this article