Endnu et storhold vil have fingrene i Okore

Rygterne vil ingen ende tage – nu sætter sporten.tv2.dk den ombejlede FCN-dreng, Okore, i forbindelse med portugisiske Benfica. Ifølge mediet har Benfica fulgt Okore gennem et længere stykke tid. Klubbens bedste spiller sidste sæson, Ezequiel Garay, meldes på vej væk, og i den forbindelse har man udset sig den danske stopper som en glimrende afløser. Benfica frygter dog angiveligt, at man ikke vil kunne hamle med de andre klubbers bud.

Benfica er en klub med en flot historie, og sidste sæson blev det til en 2. plads i den hjemlige liga, og en kvartfinaleplads i Champions League.

Endnu en gigant er altså tilføjet til listen af bejlere til den danske komet. Hvor ender Okore?

In this article