Andreas Cornelius har haft et fænomenalt efterår i Superligaen, hvor han har fået hans helt store gennembrud med allerede 14 mål. Det har givet bonus hos Morten Olsen, som har udtaget ham til ligalandsholdets tur til USA senere på måneden. FCK’eren vil selv bruge turen på at kæmpe sig ind i varmen hos den danske landstræner.
“Det bliver helt sikkert en god tur. Jeg ser det som en god mulighed for at lære og udvikle mig yderligere, men også som en tur, hvor jeg skal arbejde mig tættere på A-landsholdet,” siger unge Cornelius til Bold.dk.
“Mine tanker går på at vise mig bedst muligt frem, men sådan vil det være uanset om Bendtner er skadet eller ej. Jeg tænker ikke så langt frem i første omgang.”
19-årige Andreas Cornelius har spillet to landskampe indtil videre.