Fischer har kontrakt med Ajax frem til 2014, men på baggrund af den seneste tid succes og den lynhurtige udvikling, er Fischer klar til at forlænge med den hollandske traditionsklub.
– Det har jeg været klar til længe, og det har vi måske allerede også snakket lidt om, udtaler Viktor Fischer til sporten.tv2.dk.
Og Fischer føler sig temmelig sikker på, at parterne når til enighed.
– Det falder på plads før eller siden, vil jeg tro. Og så må vi se, hvornår det rette tidspunkt er, siger han til samme medie.