Fischer vil slå Bendtner af

Den blot 18-årige Viktor Fischer har de seneste par måneder for alvor slået igennem for Ajax, og har scoret flere mål og haft godt med spilletid for den hollandske traditionsklub.

Det er også allerede blevet til en debut for det danske A-landshold, da de sidste år mødte det tyrkiske landshold i en flad 1-1 kamp.

Nu vil den Fischer gerne være en fast del af det danske landshold, og udtaler følgende til sporten.tv2.dk:

– Uden at sætte tal på, så er det et langsigtet mål, men jeg ved, at det kan lade sig gøre.

– Om det kan ske allerede til næste kamp med landsholdet, det ved jeg ikke en gang selv, om jeg tror på, siger det lovende Ajax-talent.

Bendtner sidder i øjeblikket forrest i det danske angriber-felt, men da Bendtner er ude med en skade og er tvivlsom til de to første kval-kampe, er der begyndt at blive tvivl om hvem der egentlig ligger nummer to på den ikke-nedskrevne angriberliste.

Fischer selv, har skruet forventningerne i vejret, men  bevarer dog den fornuftige ydmyghed:

– Jeg er helt sikkert ikke forrest i køen, og det er jeg udmærket godt klar over. Min rolle er så at håbe på, at jeg over tid kan overhale de en, to, tre eller fire angribere, der er foran mig i køen.

– Jeg skal over tid blive dygtigere end dem og komme ind i bedre perioder end dem og vise, at jeg er den mand, som skal spille på den plads, siger Fischer til sporten.tv2.dk

 

 

In this article