Det danske forsvarstalent Frederik Sørensen, har spillet sig i start elleveren for Bologna i denne sæson. Han spiller i midterforsvaret og det er han meget tilfreds med, da det er der han finder sig selv bedst. Hans gode præstationer har også gjort, at der er kommet interesse fra Premier League. Denne interesse er Frederik Sørensen tilfreds med, men han er glad for at spille i Italien.
– Jeg spiller nu centralt i forsvaret, hvor jeg både er bedst og føler mig bedst tilpas. Jeg sætter pris på både den ros, jeg har fået fra min træner og fra klubbens direktør. Men jeg er også glad for det ekstra ansvar jeg har fået, selvom jeg kun er 20 år. Det havde jeg slet ikke på den måde, da jeg var i Juventus, siger Frederik Sørensen til sporten.dk, og glæder sig over de ugentlige udfordringer han står over for med sin italienske klub.
Danskeren selv tror også på at landsholdsdebuten nok skal komme. Han skal bare fortsætte sin udvikling.
– Jeg er godt klar over, at der skal noget til at blive udtaget til landsholdet, når man spiller i Bologna. Men på den anden side, så er jeg også overbevist om, at det nok skal komme, hvis jeg bare spiller bedre end dem, der ellers bliver udtaget. Men det vigtigste for mig er at holde fast i min udvikling på mit klubhold, hvor jeg tjener min løn, slutter han af med at sige til Sporten.dk.
Frederik Sørensen har spillet 11 kampe for Bologna i indeværende sæson.