20-årig dansk forsvarstalent gør kometkarriere: Har potentialet til Serie A

For kun et år siden stoppede han med at spille fodbold i Vejle Boldklub Kolding, han havde brug for en pause, et halvt år senere fik han lysten tilbage og skrev kotrakt med den islandske klub, Stjarnen FC. Nu spiller han så i den bedste belgiske række i klubben der pt. ligger nummer 3, Lokeren. Navnet på denne mand, der på et år er gået fra karrierestop til fast mand på holdet der ligger på tredjepladsen i den belgiske liga, er Alexander Scholz og er kun 20 år gammel.

I løbet af efteråret har den tidligere VBK-spiller været til flere prøvetræninger i Lokeren, som siden kastede en kontrakt af sig der strækker sig til sommeren 2015. Til den tid kan forsvarskometen dog godt være væk, måske at finde i en af verdens største ligaer, Serie A. Det spår hans tidligere assistenttræner i Stjarnen FC, Henrik Bødker, som også fortæller at Scholz er den bedste én-mod-én-spiller som han nogensinde har spillet imod.

“Jeg kan sagtens se ham spille i Serie A og Italien om to eller tre år. Hans spillestil passer til Italien. På trods af min egen beskedne spillerkarriere, har jeg stadigvæk spillet med folk, der har A-landskampe og udenlandseventyr på CV’et, og jeg har aldrig set en bedre én-mod-én-spiller end Alexander – de går sgu ikke forbi ham. Han er meget moden af sit spil, selvom han kun er 20 år,” siger Bødker til DanskerDong.

Alexander Scholz har fire u19-kampe på CV’et.

 

In this article