Den hollandske storklub Ajax Amsterdam og det danske stortalent Viktor Fischer forventes at forlænge samarbejdet med hinanden indtil 2017 og den unge dansker forventes at sætte sin underskrift på kontraktforlængelsen i starten af næste uge. Det vil sikre danskeren gode udviklingsmuligheder og Ajax en god spiller og ikke mindst et godt salgsobjekt om nogle år, det mener den hollandske journalist Mike Vermeij i hvert fald, der også mener at Ajax’ plan er at sælge Fischer et eller to år før kontrakten løber ud.
” Kontrakten er meget vigtig for Ajax. Det betyder, at de kan have glæde af ham i to-tre år mere, inden de må sælge eller forlænge igen. Jeg tror, at de sælger ham i 2015 eller 2016,” udtaler Vermeij til BT som også udtaler sig omkring den anden meget populære dansker i Amsterdam, nemlig Christian Eriksen.
“Christian Eriksen og Viktor Fischer er de to mest værdifulde spillere i Ajax. Jeg tror, at Christian Eriksen bliver den første Ajax-spiller, der ryger til en europæisk storklub, mens Fischer er den næste,” udtaler journalisten.
Både Christian Eriksen og Viktor Fischer er blevet rygtet til Liverpool, Manchester United og FC Barcelona samt mange andre storklubber i Europa men hvor de ender må vi vente at se.