Alle ville have Højbjerg

I sommer skiftede Brøndby-talentet Pierre Emil Højbjerg til de tyske giganter fra Bayern München og siden da har han gjort store fremskridt i klubben og det er klubben yderst tilfreds med.

“Han ved præcis, hvad han vil. Han er kun 17 år, men ret moden og ‘klar i hovedet’. Han har mål, som han vil opnå, og det arbejder han meget hårdt på. For en 17-årig vil jeg sige, at han er mentalt meget klar,” siger Talentchef for Bayern München, Michael Tarnat, til Ekstra Bladet og fortsætter:

“Alle store klubber ville have ham sidste sommer, så selvfølgelig var det en hård kamp. Vi er lykkelige over, han besluttede sig for os. Vi håber, vi har endnu en ungdomsspiller, som vi kan få igennem systemet.”

Højbjerg har trods sine kun 17 år, allerede været med for Bayern Münchens førstehold i opstartsfasens træningskampe.

In this article