FCM-talent: Vi skal have u17-mesterskabet i hus

FC Midtjylland er et af Danmarks førende indenfor talentudvikling og producerer hvert år masser af Superliga-spillere og ikke mindst talenter der ryger til udlandet. En af deres ledende figurer på u17-holdet er Joachim Andersen og ham har D’ BOLD fået sig en snak med.

Du spiller i FC Midtjylland, et af Danmarks førende talentakedemier, hvordan er det at spille i FC Midtjylland?

Jeg synes det er en fantastisk klub, med store udviklingsmuligheder samt de lægger fokus på uddannelsen, da det også er en vigtig del. Der er en masse forskellige træner som tager sig af en. Vi har primært en træner som hjælper os ud fra hvilken position vi spiller som i mit tilfæde er midterstopper/midtbane, hvor vi laver en masse relevante tekniske øvelser med mere. Det får vi meget ud af, siger Andersen til D’ BOLD.

Du har tidligere spillet i Greve, KB og FCK. Hvorfor er du nu endt i Midtjylland?

Det er primært udviklingsmulighederne. Men også deres koncept kan jeg godt lide med man bor sammen på et akademi hvor man har det hele tæt på sig.

Du har dermed spillet i to af Danmarks bedste klubber. Hvad og hvor stor er forskellen på de to klubber?

Forskellen er ikke enorm. Træningen er nogenlunde det samme. Men uden for banen er det noget helt andet. Man lærer at klare sig selv når man er “flyttet” hjemmefra. Samtidig er vores bånd med trænerne meget mere knyttet. Vi går op og ned af Superligaen, hver dag i forhold til FCK hvor det var delt op, det giver en motivation til at man skal spille der, udtaler den talentfulde midterstopper til D’ BOLD.

Hvordan fandt du ud af at det skulle være fodbold, du skulle bruge så meget tid på? Er der nogle i din familie der har spillet på højt niveau?

De fleste i min familie interesserer sig for fodbold. Jeg tror bare min far spillet med mig da jeg var en lille knægt, hvorfra det så har fanget min opmærksomhed.

Satser du så 100% på en professionel karriere?

Ja, selvfølgelig gør jeg det, ellers var jeg ikke flyttet til Jylland.

Når du starter på bænken, og måske kun får et par minutter på banen, bliver du så irriteret på din træner, snakker du med ham om det, eller tager du det bare som en motivation?

Det kan jeg ikke rigtig svare på. Men selvfølgelig er det irriterende at starte ude. Men så må man bare bevise overfor træneren at det er en fejl og arbejder benhårdt.

Hvad karakterisere dig som fodboldspiller?

Jeg er en meget modig spiller der tør at tage nogle chancer. Jeg kan sparke med begge ben. Jeg er en god leder. Og jeg er en meget alsidig spiller.

Hvor kan vi forvente at se dig i fremtiden? Hvad er dine drømme og mål?

Man kan selvfølgelig intet sige endnu, men jeg kan da håbe. Min drøm er helt klart at spille for Real Madrid eller Chelsea. Mit mål for foråret er at jeg skal op og spille en masse reserveholdskampe og u19 kampe. Og så skal vi have mesterskabet i hus til u17-holdet, slutter FC Midtjylland-talentet til D’ BOLD.

 

Facts:

Jeg hedder: Joachim Andersen

Jeg er: 16 år gammel

Jeg spiller i: FC Midtjylland

Jeg spiller som: Midterstopper/midtbane

Jeg minder om: David Luiz, Chelsea

Jeg har tidligere spillet i: Greve, KB, FC København

Jeg har spillet: 3 u-landsholdskampe for u16 og u17

In this article