Seks mål i tolv ligaoptrædener, sådan lyder Viktor Fischers statistik i hans første sæson som professionel for Ajax’ førstehold. En ganske fin statistik, specielt for en nyoprykket ungdomsspiller på kun 18 år i en så stor klub som Ajax. Ja, Viktor Fischer har for alvor tager Æresdivisionen med storm og nu kædes han sammen med utallige storklubber rundt om i Europa, men den 18-årige venstrekant er meget rolig. Fischer mener der ligges for stort pres på de danske talenter, men selv mener han at han er stærk nok til at håndtere presset.
“I Danmark er forventningerne til talenterne endnu højere end i Holland. Alle danskere vil så gerne se en ny Michael Laudrup, hvilket gør presset på talenterne meget højt. Men jeg er stærk nok mentalt til at kunne håndtere presset,” siger den tidligere FC Midtjylland-ungdomsspiller til Voetbal International.
Og selvom han klare presset stort, så har manager, Frank de Boer, udtalt at han gerne ser Fischer som afløser for Eriksen, når han formentlig smutter væk fra hovedstadsklubben til sommer. Men Fischer mener ikke selv at han er gammel nok til at tage det ansvar og så mener han i øvrigt han hører til på venstrekanten.
“Det vil nok være for meget at kræve af mig, at jeg skal gå direkte ind og overtage det ansvar, Christian har. Han er bedre end mig. Men når Christian smutter, vil det selvfølgelig være en stor udfordring for mig. Jeg mener dog stadig, at det er på venstre kant, jeg hører til,” siger den 18-årige landsholdsspiller.
Viktor Fischer forventes at underskrive en ny kontrakt med Ajax inden for de kommende uger.