Fokus på: Kenneth Zohore

– Blev den yngste spiller, i landets bedste fodboldrækkes historie, da han debuterede i en kamp mod AGF i en alder af bare 16 år og 35 dag.

– Blev den næstyngste spiller nogensinde i Champions League, da han debuterede i turneringen mod FC Barcelona for FC København på Camp Nou, i en alder af blot 16 år og 261 dage.

– Havde sin første optræden på et U-landshold som 15-årig på det danske U17-landshold.

Som det tydeligt ses, har den nu 18-årige Zohore aldrig været bange for at springe ud i tingene. Det var da også noget, man i den grad bed mærke i allerede ved hans gennembrud i FCK. På kort tid fik Zohore hurtigt status som et vidunderbarn

Fik status som en vidunderdreng, med en kæmpe fremtid foran sig, og i takt med hans spilletid steg, gjorde forventningerne til ham ligeledes.

I januar 2012 overraskede han så fodbold Danmark, med et pludselig skifte til Italien og Fiorentina. Siden da, er det dog blevet småt med hvad man har hørt fra drengen, som i 2010 var på utallige læber blandt danske fodboldfans landet over.

D’BOLD sætter i denne artikel fokus på danske Kenneth Dahrup Zohore, og gør status for hans tid i italienske Fiorentina indtil videre.

Zohore til Fiorentina
Det virkede som et mærkeligt skifte, da Kenneth Zohore pludselig skiftede tilværelsen som komet-talent, med gode muligheder for spilletid hos de daværende mestre fra F.C. København ud, med en tilværelse på Fiorentinas ungdomshold, hvor der uden tvivl var lang vej til førsteholdet.

Den daværende FCK-træner, Ståle Solbakken, fortalte tilbage i april 2011 til Sporten.dk om en Zohore, som havde vist dalende formkurve de sidste 5-6 uger og omtalte i den forbindelse en form for blokering over for det faktum, at han ikke kunne få bolden i kassen.

Udtalelsen faldt i kølvandet på en Superliga-kamp mod Silkeborg. Her havde Ståle Solbakken testet 3 spillere og Kenneth Zohore havde ikke imponeret hverken træner eller fans.
Zohore udtalte i forbindelse med den artikel, at han gav sin træner Solbakken delvist ret i, at han følte sig blokeret fordi han ikke kunne få scoret, men samtidig lagde han også en del af skylden på holdkammeraterne, og forklarede, at han også skulle lærer at stå de rigtige steder.

Godt og vel et års tid efter skiftede Zohore så fra FCK til Fiorentina. Til at starte med, til deres ungdomshold. Og reaktionerne var generelt positive i det italienske.

I slutningen af februar 2012, bragte Onside.dk sågar en artikel, hvor Fiorentinas U-træner, Bepi Pillon, havde udtalt sig om Zohore til den italienske Calciomercato. Her forklarede han bl.a. at han skulle have tid til at vende sig den taktiske måde at spille på i Italien, men udtalte også at han allerede havde imponeret på ungdomsholdet og at han ville lærer meget af at spille der og at han snart ville have gode muligheder for at spille sig på førsteholdet.

Læretid på ungdomsholdet

Zohore var kommet godt i gang, i sin nye klub og man anede store forventninger til den store danske ungdomsspiller, fra Fiorentinas ledelse og trænere, de udviste en stor tro på at de kunne udvikle Zohore til den fantastiske angriber, som han uden tvivl har potentialet til at blive.

Onside.dk skrev ligeledes at Zohore allerede kort efter sin ankomst, angiveligt skulle have været med i overvejelserne til en kamp mod Lazio.
Hvis onsides kilder var rigtige, så ville man altså snart kunne finde en Kenneth Zohore i truppen til førsteholdets kampe, alene dette vidnede om en Zohore, som havde taget stormskridt over i det italienske.
Som der bliver beskrevet senere i artiklen, så kunne noget tyde på at onsides kilder ikke var helt rigtige. Zohore ville i så fald have vist nogle negative tendenser efterfølgende, da han ikke i den nærmeste fremtid efterfølgende, var lige så tæt på, som rygterne altså her beskrev

D. 11. April 2012 udtalte Zohore så til BT.dk, at han havde en målsætning om at blive en del af førsteholdet i den næste sæson og at det også var det holdet regnede med, men at han dog først skulle tilbringe en halv sæson, på det de kaldte for Primavera holdet.

Kenneth Zohore havde i sin tid hos FCK været en dreng med store armbevægelser, men rygterne ville vide at ledelsen hos FCK var træt af attituden fra vidunderbarnet, som tilsyneladne havde ladet sin status stige ham til hovedet og var begyndt at havde en lidt laden tilgang til tingene til træning.
Zohore var i Fiorentina stadig en stor dreng med kæmpe armbevægelser, men man bemærkede en anden flamme i øjnende på den store københavner, som udstrålede, en større sult, motivation og ikke mindst lysten til at arbejde stenhårdt for at opnå hans drømme og ønsker. Den store udland, hvor spilletiden ikke længere var så tæt på og langt fra garanteret som den var i FCK, viste at have en positiv indflydelse på Zohore og hans lyst til at kæmpe for tingene, han virkede meget bevidst om hvor hård konkurrencen i hans nye klub var og at det ikke på nogen måde var givet at han nogensinde ville komme til at få spilletid hos de lillafarvede.

I løbet af foråret florerede rygternere, var der flere artikler om Kenneth Zohore, som angiveligt nærmede sig førsteholdet og ifølge ham selv var igang med en god sæson.

D. 17. Juli 2012 kunne Zohores agent, Darryl Powell, så udtale, at Zohore som en ud af 3 spillere fra Primavera-holdet var startet med førsteholdet, og at det var et rigtig godt tegn, at han nu fik muligheden for at overbevise træneren om at han skulle være en del af Serie A-holdet.

Agenten beskrev også en Zohore som havde smidt et par kilo, som følge af træningen i Italien, samtidig med at han havde formået at beholde hans muskelmasse, som var, og er, en af Zohores store styrker.

En Kenneth Zohore som havde fået smidt en masse kilo og med chance for at vise sig frem trænerne på førsteholdet, lød som en Zohore som virkelig havde arbejdet stenhårdt på Primaveraholdet og nu ventede fodbold Danmark, så bare på at man skulle hører nyt fra Italien om hvordan han klarede sig overfor træneren. Med en ny glød tændt hos Zohore og en chance som blot en ud af de 3 fra Primaveraholdet havde fået, så var det nu der skulle præsteres og vise hvorfor ledelsen hos Fiorentina havde valgt at hente ham hos FCK.

De samme meldninger og en bombe fra magtfuld person

I slutningen af november kom Zohore så med en melding til bold.dk om, at han spilmæssigt følte sig bedre end nogensinde før, og at han havde fået positive meldinger fra klubben og dermed håbede på en debut snarest. Sulten efter at komme på førsteholdet var altså stærkt voksende, men den unge dansker forsøgte at væbne sig med tålmodighed.

Kenneth Zohore havde nu i næsten et års tid, beskrevet sin tid i Fiorentina som meget positiv og med muligheder for snarlig førsteholdsdeltagelse. Noget som deres U-træner, som allerede nævnt, bekræftede tilbage i februar 2012.

Det var dejligt med en masse positive meldinger fra Zohore om at klubben kunne lide ham, at han gjorde det godt og at han var tæt på førsteholdet. Men det bekymrende var, at det havde han nu udtalt, i over et halvt år nu og vi havde endnu ikke haft fornøjelsen af at se ham i truppen til en kamp på Fiorentinas hold endnu, det var meget de samme meldinger, men det virkede efterhånden lidt som tomme ord, uden noget hold i dem. Ligeledes virkede klubben selv meget stille omkring Zohores rolle og det eneste man havde hørt direkte fra klubben, var U-træneres udtalelser tilbage i Februar.

D. 31. Januar 2013 kom der så en negativ nyhed for dem, som spændt fulgte med i Zohores færd i det italienske og så frem til hvad der tydede på en snarlig debut til det tidligere vidunderbarn fra FCK.
FIFA agenten, Letterio Pino, som havde anbefalet Kenneth Zohore at tage til Fiorentina, havde udtalt til fiorentinanews.com at han var skuffet over at Zohore ikke havde fået debut endnu for det lillefarvede hold, at han helt personligt havde forventet mere af ham, og at han havde troet at han allerede der ville have kunne gøre en større forskel end han havde gjort.

Tipsbladet.dk skrev en artikel om dette D. 31. Januar 2013.
Lidt af en mavepuster for dem som følger Kenneth Zohore i det italienske, og en mindst lige så stor mavepuster for hovedpersonen selv, der jo ellers havde givet udtryk, for fremgang og positive tilbage meldinger fra klubbens trænere.

Konklusionen må være at kæmpetalentet fra FCK, stadig venter på at få sin førsteholds debut for Serie A.
Men skal vi tro ham selv, så kan det ikke varer længe før dette sker.
Personligt håber jeg selv, at vi snart får set Zohore i aktion for de lillafarvede.

[youtube 77WU6rED1qI]

 

In this article