D’ BOLD bringer her et interview med det lovende Næstved-stjernefrø, Andreas Lissau. Har du yderlige spørgsmål, og vil du gerne vide mere, er du mere end velkommen til at smide en mail til D’ BOLD-redaktionen.
Først om fremmest – hvor meget du satser på en professionel fodboldkarriere?
– Jeg satser og håber helt klart på, at jeg kan komme til at leve af fodbolden en dag. Det har altid været en drøm og den vil jeg jage. Men jeg har også altid været bevidst om, at en uddannelse og andre interesser er vigtige, hvis det ikke bliver fodbolden.
Er du igang med en uddannelse ud over fodbolden lige nu?
– Jeg er igang med mit tredje og sidste år på STX.
Hvor langt mener du selv dit talent rækker?
– Regel nummer et er, at man skal tro på egne evner, og det gør jeg også. Jeg tror man kan komme til at se mig i Superligaen en dag.
Har der været tilbud fra andre klubber herhjemme, i udlandet?
– Der har været interesse fra lidt forskellige klubber fra både Danmark og fra udlandet.
Har du været tilfreds med dine præstationer i Næstved denne sæson?
– Nej, jeg har ikke været helt tilfreds med mine præstationer i efteråret og fik heller ikke scoret det antal mål jeg forventer af mig selv, men jeg fik spillet nogen fine kampe til sidst og det skal jeg bygge videre på her i foråret.
Er der en drøm om at komme til udlandet på et tidspunkt? Hvad ville den ultimative drengedrøm være?
– Ja det er helt klart en drøm at komme til udlandet, det må være noget helt specielt. Drengedrømmen har altid været at komme ned og spille i La liga med alle de store stjerner slutter Andreas Lissau overfor dbold.dk