Boilesen klar til ny sæson

Nicolai Boilesen har været skadesplaget, men er stille og rolig begyndt at få spilletid i Ajax igen – Danskeren er dog først klar i sæsonen efter denne.

I fremtiden skal Nicolai Boilesen være fast landsholdsback i venstresiden – sådan lyder det fra mange fodboldfans, der trods de få minutter de har set ham i landsholdstrøjen, allerede kunne se potentialet. Vejen til fodboldspilletid de seneste år har dog været fyldt med huller, som i denne sammenhæng er metaforere for skader. Skader som har holdt ham ude store dele af karrieren siden 2011.

Danskeren har dog for nyligt spillet hele 60 minutter for Ajax Amsterdams reservehold og forventer også, at være tilbage i gamet inden alt for lang tid:

”Det går rigtig godt. Nu spillede jeg 60 minutter i mandags, og det er planen, at jeg skal spille 75 minutter her i landskamppausen. Så må vi se, hvornår jeg kan spille 90, men det må vi tage derfra. Der er desværre ikke så mange førsteholdskampe tilbage i sæsonen, så nu er mit primære mål at blive klar til den nye sæson. Alt andet vil være en bonus. Det gør bedre for hver dag, der går. Hver kamp jeg spiller er en sejr, og jeg lægger hele tiden på i forhold til fysikken. Det hjælper også på kampformen, så alt går som det skal og helt efter planen. Det hjæper på det at komme til at spille kampe igen. Det siger sig selv. Det er dejligt at komme til at spille igen, så jeg er glad og lykkelig over det. Jeg tager det helt roligt nu, så jeg kan bygge mig selv op og ikke skal stresse mere,” siger Boilesen til tipsbladet.dk.

Nicolai Boilesen har spillet ungdomsfodbold for danske Brøndby IF inden turen gik til Ajax Amsterdam, hvor han har spillet for førsteholdet siden 2011 og spillede sin seneste A-landsholdskamp samme år mod Norge.

In this article