Topkampen mellem PSV og Ajax trak uden tvivl mange tilskuere, og det var dermed svært at spotte eventuelle talentspejdere. Heldigvis findes der hollandske medier der holder øje med sådanne ting, så vi andre kan nyde begivenhederne på banen.
Således kunne De Telegraaf efter kampen berette at den tyske gigant, Bayern München, havde en scout på lægterne KUN for at holde øje med medie-favoritten, Viktor Fischer.
På trods af forlængelsen med Ajax, har rygterne om andre interesserede klubber kun taget til, og nu er fremadstormende Bayern München åbenbart også ude med kikkerten efter den blot 18-årige danskeren, der endnu en gang startede inde i søndags.
Det har længe været vidst, at en række markante europæiske topklubber holder øje med Fischer, men at Bayern holder øje, er lidt af en bombe.
Desværre for den fremadstormende dansker, formåede han ikke at score i topkampen, men kom på trods af det, frem til en række flotte chancer, og spillede ud over det en rigtig flot kamp.
Fischer har indtil videre fundet nettet 8 gange for Ajax, i de 20 kampe han har spillet i den bedste hollandske række.